HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Fødselsstiftelsen i Amaliegade 2 0 7 værk. Thurah giver sig i de senere Aar ogsaa helt over til Ovalerne, som findes flere Steder paa hans eget Hus. Meget tyder paa, at Le Clerc ogsaa kan være den tidlige Mester for dette Motiv, der blev benyttet paa Christians- borgs Balustrade (se Side 109 hos W eilbach). Det ovalt gennembrudte Rækværk blev benyttet af Eigtved i stor Udstrækning; men han var meget modtagelig for gode Idéer. Det er dog muligt, at Thurah saa tidligt som i 1736— 38 kan have benyttet denne Form for Rækværk ved Stiftsbygningep paa Vallø, se Stikket i Danske Vitr., Bind II. Motivet gaar dog ogsaa tilbage i den tyske Ba­ rok. I et kobberstukket Arkitekturværk fra 1720, der er udgivet i Leipzig, er ovale Gennembrydninger sk itse­ ret. Ogsaa Krieger har i 1742 benyttet Ovalerne ved Laurierhusene til Rosenborg. Underarkitekten paa Chri­ stiansborg, J. A. Soherr, maa man desuden regne med som Kunstner, han var antagelig allerede her i Landet i 1731. Hans selvstændige Arbejde Slotsholmsgade 10 er dog først opført i 1742. Soherr har sandsynligvis heller ikke arbejdet med Rokoko i 1736. Ogsaa de firkantede Smaahjørner ved Lisenerne i Portfaget og det sydlige Fag i Facaden paa Amaliegade 25 har Thurah sandsynligvis lært hos Eigtved.13) Det er kun i Enkelthederne, at Thurah gaar med til den nye Rokoko, for Hoveddelingslinien med det stærkt fremhævede Midterfag er et gammelt hollandsk Barok­ motiv. Denne Delingsmaade kan gøre, at Facaden kom­ mer til at se noget smalskuldret ud modsat af en Hus­ facade, der har de fremtrædende lodrette Virkninger ude til Siderne. Taget var ogsaa efter Thurahs Barokhjerte; Huset er dækket med et knækket Manzardtag, oprinde- !?) Se E lling: Palæer og Patricierhuse fra Rokokotiden, 1930, S. 24, samt O ldskriftselskabets Aarbøger 1941 om Skitserne til Christiansborg Slot.