HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

F ødselsstiftelsen i .Amaliegade 2 0 5 kanter i Paneler, Vinduer og Gesimser. Naar det hele „overbroderes“, og al Modsætningsvirkning i Kunsten gaar tabt, der bliver for meget af det urolige, saa siger vi, maa vi saa faa de rene Linier frem igen. Det gjorde man ogsaa i Smagens Hjemland Frankrig, da man i 20 Aar havde løbet Rokokolinen ud, men de fleste af Euro­ pas Kulturlande havde i den korte Tid tilegnet sig Ro­ kokoens Formsprog og slap det først langsomt. Dan­ mark var et af de første Lande, der gav den rolige klassiske Stils Udøvere gode Opgaver og hentede dem fra Frankrig, eller sendte Landets Kunstnere derned paa Studie- og Uddannelsesrejser. Et andet hjembragt Dekorationsmotiv er her ligeledes benyttet. Det er den Række ovale Gennembrydninger, omgivet med et lille Profil, der er benyttet som Trappe- rækværk paa Thurahs Hus, og desuden sidder paa Atti- kaens to Sidestykker til højre og venstre for det faste Parti med den nuværende Indskrift. — Den kunstneriske Forbindelse mellem Eigtved og Thurahs Motiver bør tages op til en større Undersøgelse, for der er forskellige Forhold, som endnu ikke er klarlagt. Ligeledes er det rene Rokokoornaments tidligste Anven­ delse i Datidens Bygningskunst her i Landet heller ikke helt fastslaaet. Fr. Weilbach mener i sit Værk: Dansk Bygningskunst i det 18. Aarhundrede, Side 106 ff., at den franske Billedhugger, Le Clerc, der kom til Danmark i 1735, ikke har Rokokostilen med til sit nye Land, an­ tagelig efter Mario Krohns Bog om kunstneriske Forbin­ delser mellem Frankrig og Danmark i det 18de Aarhun­ drede, Bind I, Side 15. Krohn mener dog, at Le Clerc blev fortrolig med Rokokostilen gennem Studium af Værker om Arkitektur snart efter 1735. Sidste Aar er udkommet en Artikel om Le Clerc af C. Elling i Kul­ turminder 1943, der oplyser, at Le Clerc var skolet i Rokokostilen ved sin Ankomst i 1735. Nu gengiver W eil-

Made with