HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

F ødselsstiftelsen i Amaliegade 1 9 7 bygge et Slot bag Kastellets grønne Volde, men snart derefter bestemte han sig til at lægge Slottet, omgivet af en stor Have, Syd for Kastellet. Dette saa sørgelig be­ rømte Slot — Sophie Amalienborg — der kom til at ligge her, fik Hovedbygning tæt Syd for Fredericiagade.4) Den nordlige Del af Haven gik helt op til Kastellet. Slottet brændte i 1689, og 180 Mennesker omkom i Teatersalen. Nogen Tid derefter, da Slotshavens nordlige Del var ble­ vet udlagt til Øvelsesplads, holdt Københavns Garnison Eksercits heroppe. En Grundplan fra 1740 viser denne Plads.5) Men kort efter i 1748 bestemte Frederik V i Anledning af den oldenborgske Kongestammes 300 Aars Jubilæum, at der i Ny Københavns østlige Del skulde anlægges en ny Bydel, „Frederiksstaden“, hvis Grunde Kongen forbeholdt Folk, der havde Raad til at bygge store smukke Huse, som man var begyndt med nede paa Kongens Nytorv og i Norgesgade (nuværende Bredgade). Selv begyndte Kongen i 1749 at opføre Marmorkirken samt det store Frederikshospital i 1751. Amalienborg- Palæerne stod paa samme Tidspunkt under Arbejde, de blev opført af fire adelige Familier efter en samlet Plan af Hofarkitekt Eigtved. Denne udmærkede Kunstner havde ogsaa en afgørende Indflydelse paa de andre Byg­ ninger i Frederiksstad. Der var paatænkt en Egalitet over Kvarteret med fælles Etage- og Gesimshøjder, som aldrig tidligere havde været udført i Danmark ved nogen samlet Bebyggelse af stort Format. Ved Eigtveds pludselige Død i 1754 overtog Thurah de paabegyndte Arbejder i Frederiksstaden, og Aaret efter 4) Fr. Schiøtt om Sophie Amalienborg i Architekten, Bind IX. Der burde graves ud ved det forsvundne Slot for at fastslaa dets Beliggenhed m. m. Jeg tror, Fundamenterne kan findes. 5) Planen er gengivet i Haandtegnede Kort over København 1660 —1757, T. XXXVI.