HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

1 8 8 Smaastykker Saxdorff). Gerner blev forbeholdt denne Ære, endskiøndt Holmens Chef Admiral Kaas vel deeler den med ham, da han allerførst skal have haft den Jdee om Pompe- Værkets Jndrettning, men fandt Modstand af Gerner, og skal Gerner først efter at Kaas har urgeret paa at saadant burde skee, faaet en Anmodning fra Adm irali­ tetet om at udarbeide saadant et Værk. Det er af den simpelste Mechanik, men saa godt og fuldkommen, at den Lærde og den simple Mand erkiender dens For- tieneste. Foresten er det meget stille udi Litteraturens Sphæra. Nogle faa Haandfuld piecer kastes ud i Publi- cum, hvoraf en Deel neppe er værd at tage op. Jm id- lertiid sendtes dog en liden Samling, som nyelig er kom ­ men ud, hvoraf det første og sidste Stycke især fortiener at læses. Professor Abraham Kali har arbeidet paa at lade Bog­ staverne og Tegnene i Land-Chartene trykke med Bog­ staver i Stedet for at samme stikkes i Pladen, hvorved paa et hvert Charte vil spares imod 100 Bdr. for Pladen. Jeg haaber, at et Exemplar skal medfølge og venter man at et Skole-Atlas bliver udgiven her, hvortil man meget trænger . . . Blandinger. Kammerherre og Marechal Bylow hos Kron-Prindsen skal giftes med en Datter af afgangne Conferentz-Raad Hoppe, som var en Søn af den gamle General Admiral- lieutenant Hoppe.5) Hun stoed forrige Paaske til Kon­ firmation og er Eier af 112,000 Rdr., som hun for den største Deel har arvet efter den bekiendte Abraham Pelt. Kammerherre Romeling6) i Garden til Fods, som er gift med Frøken von Hemmert og var saa uhældig for et Par Aar siden at brække sit Been, staaer nu, Saaret paa nye er angreben, i Fare for at m iste det. Det er en saare sør­ gelig Hændelse, som smerter saamegetmeere, da det er en alm indelig elsket og agtet Mand. 5) Kronprins Frederiks Mentor Johan Biilow ægtede 1785 den unge Else Marie Hoppe og blev ved hendes Midler sat i Stand til at gøre sig uafhængig af Statstjenesten i 1794 og til at erhverve Sanderumgaard, hvor han tilbragte sit Otium med litterære Sysler. 6) Johan Conrad Romeling modtog A fskedspatent 1786 og blev derefter Gesandt i Eutin til sin Død 1808.