HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5
Det kirkelige Liv for 500 Aar siden 1 7 7 Tider efter Hansestædernes Ødelæggelse af Staden i 13 70,46) men først i næste Aarhundrede er den i Brug igen. Paa den Tid, hvorom vi her samler Opmærksom heden, var man antagelig ved at genopbygge eller restau rere Kirken, da der i 1447 foruden Madvarer testam en teres en lødig Mark „til Kirkens Bygning“.47) Hvor nødvendigt for Byens Sundheds Skyld et saadant Hjem for Spedalske var, kan ses af, at Stadsretten af 1443 har følgende skarpe Bestemmelse: „Hvo, som fan ger spitalsk Sot48) udi Staden, han skal nødes ud at fare til St. Jørgens Hus inden den Tid, som hannem af Foged og Borgmester forelagt vorder. Gør han det ikke, da maa de føre ham og hans Gods did paa hans Kost og Tæ ring“.49) Her dannede de Syge da et Broderskab i Lighed med K lostrenes Konvent, og Forstanderen synes i v ig tige Sager at have raadført sig med dem. Ved de store Ændringer af Styrelsen af Syge- og Fa t tigvæsenet, som Reformationen bragte, lagdes St. Jør- gensgaardens Gods og Indtægter sammen med Hellig- aandsklosterets og de øvrige Stifteisers. Saaledes prøvede da Kirken ogsaa i København at være en Hjælper, ikke blot for Sjælene, men ogsaa for Lege merne. Og man kan ikke undres over, at den har optaget en stor Plads ikke blot paa Byens Grund, men ogsaa i dens Liv og Forestillingskreds. Tidens Baggrund. Nu hedder det saa naturligt „Kongens København“, men for 500 Aar siden vilde det falde i hvert Fald de 46) Scriptores Rerum Danicarum. VII. 86. 47) Kr. Erslev: Testamenter fra Danmarks Middelalder. 211. 48) Ordet Hospital (forkortet: Spital) knyttes saa nær til Fore stillingen om denne Sygdom, at disse Syge ligefrem kaldes spedal ske paa Dansk. 49) Københavns D iplomatarium . I. 173.
12
Made with FlippingBook