HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

156 L. P. Fabricius vendende Optrin har man kendt Præsten, der langsomt fra Kirken gik til Syges eller Døendes Huse for at be­ tjene dem. Naar da den hellige Olie eller Gemmet med Kristi Legeme blev baaret forbi, er Snakken standset, Ansigterne er blevet alvorlige, nogle har bøjet Knæ, hvor de stod, alle har bøjet sig og korstegnet sig, og flere og flere har paa Vejen sluttet sig til og er fulgt efter, for det var en from Gerning, som skaffede megen A fkort­ ning i Skærsildens Bodstid, at følge Kristi Legeme eller den hellige Olie, naar den blev baaret til de Syge. Og det lille Optog har bevæget sig stilfærdigt og alvorligt ad'de smalle Stræder — og hos alle vakt A lvorstanker om den Død, som ingen kunde undgaa, og som ingen magtede ved egen Hjælp. I Byens Storbillede, i Gadernes Dagligliv, i farverige Festdage og i Hverdagens Alvorstimer var Kirken ikke blot indvævet i Borgernes Liv, men satte endogsaa i overordentlig høj Grad sit Præg derpaa. Og det føltes som selvfølgeligt, fordi den favnede Tankegang og P lig ­ ter baade i Hellig og Søgn, baade i det aabenbare Liv, som alle kendte, og i Hjerternes hemm eligste Vraa, hvis Tanker og Ønsker kun den enkelte selv og den hellige Kirke anede. Som Baggrund for den ydre dominerende Stilling laa en endnu stærkere Aandsmagt, der bredte sig over alle Livets Omraader. Ki rkens Tjene ste i Staden. Alle, store og smaa, de mægtige og de ringeste, unge og gamle, var Lemmer af Kirkens Legeme, og derpaa beroede Haabet om en salig Død og den evige Lyksalig­ hed. „Extra ecclesia nu lla salvatio“, uden for Kirken in ­ gen Frelse, det stod som en af T ilværelsens urokkeligste Grundpiller, for kun gennem Kirken med dens Naades- bevisninger fra Gud og dens Naademidler var det m u ­ ligt at vinde hans Velbehag. Og Kirken var paa een Gang