HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

1 5 2 L. P. Fabricius skibet Kirkebygning uden Taarn har den da staaet i Midten af 1400-Tallet og sam let sin Menighed. Bedre stillet var St. Nicolai Ki rke Øst i Byen. Ogsaa den maa lede sin Oprindelse tilbage til omkr. 1200, og som den af Byens Kirker, der ligger nærmest Havnen, er det naturligt, at den faar sit Hovedalter viet til Sø­ fartshelgenen St. Nicolaus. I de Dage var Havnen, Gam­ melstrand, for øvrigt betydelig bredere end den nuvæ ­ rende Kanal. Hvorledes den saa ud, da Kong Christoffer stad fæ ste­ de Københavns Stadsret for 500 Aar siden, ved vi ikke mere. Den Bygning, som nu staar, i det store og hele re­ konstrueret efter den ældre Kirke, gaar ikke længere tilbage end omkr. Aar 1500. Men at den var den an se­ ligste næst efter Vor Frue Kirke, synes at staa fast; det er da ogsaa værd at huske, at den fornemste af Kanni- kerne, Kantoren, var Sognepræst ved St. Nicolai. Saaledes stod de fire imponerende Sognekirker i Dan­ marks vordende Hovedstad, og med deres anselige Byg­ ninger gjorde de sig stærkt gældende i det lille Bysam ­ fund. Men ogsaa paa langt mere nærgaaende Maade traadte Kirken og Gejstligheden ind i Borgernes Liv og Tilværelse. Om Gudstjenesterne og Sjælesorgen skal et følgende Afsn it fortælle, men her skal nævnes, hvorledes baade det økonom iske Liv og Bybilledet prægedes af dem. Det er velkendt, hvorledes Klostre og Biskopper i Mid­ delalderens sidste Aarhundrede samlede større og større Formuer af fast Ejendom. Det var for øvrigt en Om­ stændighed, som bl. a. havde sin Rod i, at Kirken ikke tillod at tage Rente af udlaant Kapital, hvad der stempledes som Aager. Men samtidig var Kirken den In ­ stitution, som havde flest rede Penge mellem Hænder; da disse Kapitaler ikke kunde frugtbargøres gennem Ud-