HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

148 L. P. Fabricius var omtrent dobbelt saa bredt som Sideskibene, og Høj- kirken med sine store højtsiddende Vinduer var mere end dobbelt saa høj som disse Sideskibe, hvad der har givet en prægtig Lysvirkning. Og ikke m indst den rige Korafslutning mod Øst med en Krans af fem Kapeller i Koromgangen har været skøn. For Beboerne laa det inden for Mands Minde, at Vor Frue Kirke havde faaet sin Skikkelse. De gamle kunde endnu fortælle om Branden i 1386, da fire af dens bed­ ste Klokker ødelagdes af Ild, sammen med en stor Del af Byen, og endnu 1400 laa for øvrigt en Del af Byen stadig øde efter Krigshærgninger.2) Naar Vor Frue Kirke ved stor Energi sattes hurtigt i Stand, hver Gang den var hærget, havde det sin Fork la­ ring i, at den ikke var en simpel Sognekirke, men en Kollegiatki rke, om man vil en Vi ce-Domki rke. Allerede Absalons Efterfølger paa Roskilde Bispestol, hans Fræn­ de Peder Sunesøn, havde grundlagt et Præsteskab af Kanniker ved Kirken, en fast Kreds af højere Gejstlige, som ellers kun fandtes faa Steder uden for Domkirker­ nes Kreds. Her var dog kun een Prælat, Dekanen,3) m e­ dens Domkirkerne havde tre eller fire. Desuden var der en Kantor og tolv Kanniker,4) og nogle af d isse var Sognepræster for Byens andre Sognekirker og for Om­ egnskirker som Taarnby, Brøndby, Gentofte og Rød­ ovre. Men desuden var der en Række af Alterpræster, hvis Opgave var at besørge Messerne ved de mange Side­ altre, men de havde ingen Menighed; de havde Embede „sine cura animarum“, d. v. s. uden Sjælesorg, som V i­ karer for Kannikerne. D isse to Kredse af Gejstlige havde hver sit Sam lingssted, Kannikernes Hus laa paa Sydsi­ den af Kirken, sammenbygget med denne, og Vikarerne, 2) Se H. F. Rørdam anf. Skr. 14. 3) Pontoppidan: Annales ecclesiæ danicæ. II. 162. 4) Se Trap. I. 231.