HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5
Det nyere Frederiksdal 1 3 9 tilhørende lille Have Syd for Bygningen og en Grund Nord derfor, som Skovfogeden hidtil havde haft i Brug.211) I 1755 fik Lauritz Schwindt Fæstebrev paa Stedet,212) og allerede i 1758 overgik det til Jan Casper Møller,213) ved hvilken Lejlighed det betegnes som „det Lyst-Stæd Spurreskiul kaldet“. Da Lauritz Schwindt overtog Lyststedet, var Tømmer mand Hans Jørgen Semm Skovfoged i Spurveskjul, idet han 1750 fik Fæstebrev paa Spurveskjulshuset og et mindre Stykke Jord, der blev tillagt Stedet som Erstat ning for et Stykke, Pastor Rohn havde faaet til Have. Samtidig bestem tes det, at Semm skulde ombygge Hu set mod til Hjælp at faa 4 Fag af den gamle Stald paa Ladegaarden. T illige skulde han som Skovfoged føre T il syn med Skoven Spurveskjul.214) Han døde for øvrigt den 2. September 1764 og hans Enke, Kirstine Jensdat ter, kort Tid efter, nem lig den 27. i samme Maaned.215) De forskellige Skovfogeder ved Frederiksdals Skove skal ikke nærmere efterforskes her; det kan dog anfø res, at ogsaa Skovfogeden i „Bakkehuset“ eller „Bilidt“ førte et vist T ilsyn med Skovene mod aarlig at faa ud vist 4 Skovlæs Brænde.216) Vederlaget til de egentlige Skovfogeder fremgaar af Kontrakten med Skovfoged Morten Knudsen fra Køben havns Amt, da han i 1773 blev antaget til at være Skov foged i afdøde Jens N ielsens Sted i Spurveskjulshuset. 211) Fæstebrev dat. 22. Marts 1746 (Fæstebrevene anf. i Note 120 ). 215) Skiftesager 1755— 1792. — Hans Jordstykke blev derefter bortfæstet til Mathias Aagesen for en aarlig A fgift af 1 Rdl. 2 Mark (s. St.). 216) Kontrakt med Skovfogeden Lars Andersen dat. 19. Maj 1763 (Skovvæsenet 1719— 1886). 212) Fæstebrev dat. 28. April 1755 (s. St.). 213) Fæstebrev dat. 1. Juli 1758 (s. St.). 214) Fæstebrev dat. 5. Oktober 1750 (s. St.).
Made with FlippingBook