HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Det nyere Frederiksdal 87 Kongens nærmeste Raadgiver ved dette vidtløftige og brydsomme Foretagende,4) var Schulin fuldt fortrolig med Tidens Bygningskunst, og navnlig havde han der­ igennem et nøje Kendskab til de ledende blandt Lan­ dets bygningskyndige, deres Evner og Forhold. Det var derfor en ganske naturlig Sag, at Schulin til sit Bygge­ foretagende anvendte Folk fra Slotsbyggeriet med selve dettes daværende Enebygmester, Nicolai Eigtved, i Spid­ sen. Denne var for øvrigt Schulins Favoritarkitekt5) og havde kort forinden, nem lig 1741— 42, forestaaet Om­ bygning af Schulins Gaard paa Østergade i København. Det maa dog tilføjes, at Tegninger og Originalkontrak­ ter vedrørende det her omtalte Byggeri paa Frederiksdal ikke kendes. Derimod er bevaret en Del Regninger over det ved Bygningen udførte Arbejde, navnlig for saa vidt dette er faldet uden for Kontrakterne. Disse Regninger er alle0) attesteret af Eigtved efter kritisk Gennemgang med Redegørelse for, hvad der i givet Fald har hørt til Kontrakten og hvad ikke. Men forinden det egentlige Byggeri kunde begynde, og Haven beplantes og anlægges, forestod et omfattende Rydnings- og Planeringsarbejde, som tog sin Begyndel­ se, saa snart Foraaret 1744 var inde. Først maatte Træerne i Spurveskjul, hvor Huset skulde staa og Ha­ ven anlægges, hortryddes med Rode, hvortil var engage­ ret flere af Egnens Bønder og Husmænd, der blandt an ­ det fjernede 44 gamle Bøgetræer, deriblandt to som „var meget onde at faae omgravet“, og en Del unge Risbøge. Støddene blev bortslæbt fra Byggepladsen og sprængt med Krudt, og Træet anvendt ved det nedenfor omtalte 4) Mnemosyne. 3. Bd. (1832) LXXXIV f. 5) I 1748 optræder Schulin som Fadder ved Daaben af et af Eigtveds Børn (J. S. Schulins Regnskabsbog). 6) Med Undtagelse af Fortlings.