HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

8 2 Carl v. Kohl her plejede at købe The og Sukker. Oprindelig havde han bestemt ikke at søge her, da han selv og flere af hans Kolleger kom i det Spisehus, der laa lige overfor, og de andre derfor let kunde faa Øje paa ham og op­ dage hans ulovlige Ærinde. Men det hidtidige Held var allerede steget ham til Hovedet. — Båhr var villig nok og stillede heller ikke ubehagelige Spørgsmaal. Forret­ ningen voksede, men tog dog først ret Fart, da han ved Paasketid 1752 indlod sig med Urtekræmmer Nicolai Christensen paa Hjørnet af Knabrostræde. Nu kunde Rondrop ikke længere nøjes med Salget af de faa Ris ad Gangen, som han kunde holde sk ju lt under Frakken: Nicolai Christensen var en frem synet Mand, der forstod den Profit, han kunde faa ved at købe denne dejlige Makulatur for en billig Penge og sælge videre med en fed Avance. Det er under Sagens Forløb — trods hans Benægtelser — godtgjort, at han saare vel vidste, at Sælgeren var Skriver ved Komm issariatet, og at de solgte Papirer ikke kunde være kasseret Makulatur, men med en næsten utrolig Letsindighed reklamerede han f. Ex. offentligt i Lavs-Forsam lingen med de store Fordele, „hans“ Papir frembød fremfor anden Makulatur, særlig for Urtekræmmere. Meget solgte han i smaa Partier, men mest i Lispund eller risvis å 3— 4 Mark. I Reglen hed det, at Papiret hidrørte fra Auktioner eller lignende. Det var ligeledes forbudt hans Bodsvende at give Oplysn in­ ger. Han ønskede derfor Papiret leveret i Sækkevis, hvad Rondrop gladelig paatog sig. Salget gik nu for sig ved, at Rondrop mødte i Boden og bestilte dens Arbejdskarl, Grenader Ole Larsen af Sjæ llandske Infanteriregiment, enten til at følge med sig med en tom Sæk eller til at komme op til Komm issariatets Port mellem Kl. 1 og 2, naar alle Kontorbetjentene var gaaet hjem , for saa at faa Sækken fyldt af Rondrop. Prisen var i Begyndelsen