HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 8 6 R. Berg tionær, og da Lærerne ved Instituttet til Bestyrelsen havde indgivet et Andragende om, at Eleverne først maatte anbringes i en Klasse efter en af Lærerne fore­ taget Prøve, og at det fornødne Undervisningsapparat først blev an skaffet efter Samraad med Lærerne, m is­ tænktes Kramp for at have foranlediget Henvendelsen „i den Hensigt at begrænse Bestyrelsens Myndighed“. Man forebragte Mistanken for Kramp og ledsagede denne med Ord, som han, efter hvad han selv skriver, „ikke kunde lade hengaa upaatalte“. Men nu var Maalet ogsaa fuldt. Kramp satte sig i Be­ vægelse, og ikke blot udtalte Lærerne „deres Forun­ dring“ over Sagen, men ogsaa, at deres Henvendelse havde været „uden den ringeste T ilskyndelse“, og fra 10 Bidragydere fremkom der desuden 10. Marts 1844 en Anmodning'om at erkende alle, der havde tegnet sig for aarlige Bidrag, som Medlemmer af Det tekn iske Selskab og om at foranledige, at Udkast til Love for dette blev forelagt for en Generalforsamling. At denne Henvendelse skulde opfattes som et Slag mod Bestyrelsen, var den ikke et Øjeblik i Tvivl om. Den svarede, at den selv havde paatænkt at konstituere Bidragyderne som et Selskab, men vilde vente dermed, til det første Vinterhalvaar var endt. Hermed var de 10 Bidragydere imidlertid ikke tilfreds og kom igen med en ny Skrivelse, der den 26. Marts fik til Svar, at Besty­ relsens Interesse ikke var mindre end d’Herrers, og at den mente i Gerningen at have vist dette. Det var ikke dens Hensigt selv at afgøre Selskabets Organisation, men at der tværtimod vilde blive givet Lejlighed til, „at væg­ tige Stemmer kunne komme til at udøve en gavnlig Virk­ ning i dette vigtige Anliggende“ . Efter Vinterhalvaarets A fslutning sendte Bestyrelsen Indbydelse til 42 Mænd i forskellige Stillinger — men kun til een af de før omtalte Bidragydere -—- om at kom­ me til Stede ved et Møde den 31. Maj.