HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 6 6 R. Berg haft lempeligere Kaar end de fleste andre Lærlinge, men megen Fritid har der næppe været tilovers. I 5 Aar stod han i Lære og blev Svend 1826. „Hans Hang til Læsning var imidlertid saa stor“, skriver han senere, „at en­ hver mulig Fritime of fredes h ertil“, og han fortsætter: „Ved fortsat Omgang med ældre Skolekammerater, af hvilke mange var bestem te til Studeringer, forsynedes han bestandigt med fornøden Lecture. Efter sin Confir- mation lod Faderen ham freqventere Søndagsskolerne, hvor han vandt alle Skolens Medailler. Der var i denne saavelsom i en tidligere Periode flere Gange Tale om at lade ham betræde den lærde Bane, men de Anmodnin­ ger, som i denne Henseende af Lærere og Andre stilledes til Faderen, smertede denne, og den sønlige Følelse og Ærbødighed underordnede sig det faderlige Ønske.“ Man skimter mellem disse Linjer Sorgen over at være bleven et Offer for den gam le Skoles: „Skomager, bliv ved din Læst“. Snedkeriet blev da heller aldrig andet, end hvad han senere kaldte sit „Brødstudium“. Saare vidt drev han det heller ikke heri, og nogen Første Klas­ ses Snedker blev han aldrig. Da han i 1831 aflagde Me­ sterprøve, blev det Mahognichatol og den Egetræsdør, han havde forfærdiget, af Kunstakadem iet kun betegnet som „antagelig“. Lasenius Kramp havde nu ogsaa i sin Svendetid givet sig af med alt andet end netop sit Haandværk. Han havde vel gennemgaaet Kunstakadem iets Forberedelses­ klasser, hvorfor han ogsaa kaldte sig „Architekt“. Det har aabenbart lydt finere for ham end slet og ret Sned­ kersvend; hans Stræben gik da ogsaa i denne Tid ud paa, som han senere skrev i Erslews Forfatterlexicon, „hans Hang til Poesi og Studier lod ham stræbe efter studerte Mænds Omgang“. Hvor megen Frugt denne Omgang har baaret, faar staa hen, og sandt at sige har det næppe været nogen