HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Kastellets Porte 553 tet sin Kjole op og vist Vagtkommandøren sin Bagdel. Ja, der har i fuldt Alvor været Tider, hvor man ansøgte om at maatte faa en Jordemoder indlogeret i Kastellet, da det blev nægtet at lade en saadan hente i Byen ved Nattetid. Af Tegninger i Ingeniørkorpsets historiske Kortsam­ ling ses det, at Indgangsdørene til de to Sidebygninger dengang var nærmest ved Porten og ikke, som nu, i Mid­ ten af Facaden, og man ser, at Bagvæggen ind mod Volden var optaget af to Ligge- eller Svedebænke over hinanden til Vagtmandskabet, medens Vagtkommandø­ ren, en Underofficer, dog havde en for sig selv; i det nordvestre Hjørne var der Bord og Bænke, og midt i Lo­ kalet stod en firkantet fritstaaende Ovn, fra hvilken et Jernrør førte gennem Loftet op i Skorstenen. Det vilde blive for omstændeligt at give en detailleret Forklaring over, hvad de to Sidebygninger, de to Taarn- rum og de to uden for Porten værende Kaponiérer er blevet anvendt til i Tidernes Løb; de har ofte skiftet Anvendelse. I Januar 1839 skulde der bo en Snedker i den vestre Sidebygning og være Oplag for Tjære og Red­ skaber i den østre; men dette protesterede Artilleriet imod, eftersom de havde liggende 120 Pund Krudt i det nordre Porttaarn, saa at det kunde befrygtes, at Gnister fra den lavere liggende Skorsten kunde fremkalde en Eksplosion. Dette gav Stødet til Opførelsen af det lille endnu eksisterende Ammunitionshus paa Kongens Ba­ stion. Senere rykkede der en Tømrer og en Smedesvend ind i de to Sidebygninger mod en aarlig Leje af 30 Rdl. for hver, og fra 1872 blev den vestre Fribolig for en ved Kirken ansat Ringer, Kirkekone eller lignende. I en Aar- række havde Fæstningsartilleriet Oplagsrum for Provi­ ant til Søforterne i den østre, men byttede saa Plads med Kastellets Fejemand, der indtil da havde boet i Nor­ dre Magasinbygning. Da Kastellet saa som den sidste

37