HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Kastellets Porte 547 Frederik III, der pryder Portens udvendige Facade. Nav­ net: „Sjællandsporten“ har gennem et Tidsrum af 117 Aar ganske langsom t indsneget sig, fordi man er gaaet ud fra, at naar Norgesporten havde faaet sit Navn, fordi den vendte ud imod Norges Ravelin, maatte den anden Port hedde Sjællandsporten, fordi den vendte ud imod Sjællands Ravelin; men nu er der jo desværre hverken nogen Sjællands eller Norges Ravelin mere. Det er ikke med Urette, at man benytter Ordet: „indsneget“ ; thi gan­ ske vist skriver Laurids Thura i 1748 i sin „Hafnia ho- dierna“ : „Kastellet har to Porte, en mod Byen, kaldet S jæ lland ...“ ; men et er det, hvad en Port kaldes, et an­ det, hvad den virkelig hedder, og naar Navnet: „Konge­ porten“ anvendes af en saa korrekt Officer som Oberst N. C. Lunding endnu i 1850, af en militær Autoritet som Københavns Kommandantskab den 7. December 1858 og i en Skrivelse til Kastellets Kasernekommandantskab saa langt frem i Tiden som 1865, kan man ikke være i Tvivl om, at man er paa den rigtige Side, naar man nu for Alvor giver Porten dens rette — og langt smukkere og naturligere — Navn tilbage igen, saa at det ikke skal gaa med denne Kongeport, som det er lige ved at gaa med Porten af samme Navn i Kongens Have ud mod Christian d. IX’s Gade. Og ikke nok med dette. Der findes ogsaa gode Beviser paa, at dette Navn er Portens rette Navn. Paa Tegnin­ ger fra 1754 i Ingeniørkorpsets historiske Kortsamling og fra talrige Skrivelser baade før og efter den Tid vil man ikke alene se selve Porten betegnet som Konge­ porten; men den Vagt, der indtil 1807 var etableret i den vestre Sidebygning, hed: „Kongeportsvagten“, ligesom den Bro, der før Gravens Opfyldning førte fra Porten over til Sjæ llands Ravelin, ikke hed Sjællandsbroen, men „Kongeportens Hovedbro“. Paa „Kongeporten“s ydre Facade staar Aarstallet 1663, hvilket Aar den antagelig maa have staaet færdig, hvad