HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 1 6 Carl C. Christensen kvidrende Toner ud over det øl- og toddydrikkende Pub­ likum .69) Øen var bevokset med store løvrige Træer, der sendte deres Bladehang skærmende ud over den Sti, der gik langs Stadsgraven ved Øens Fod, og den Sti var særlig søgt af sværmende Par, navnlig naar det var Maaneskin. Paa dénne Sti gik engang i Slutningen af 1860’erne en ung Løjtnant ved det borgerlige Artilleri sammen med sin Forlovede, en Datter af en af T ivolis Restauratører, og Løjtnanten skar da sit og sin Forlovedes Navnetræk i et af Øens gamle Træer. I mange Aar stod Træet med Navnene, indtil det i 1887 blev fældet, men Løjtnanten, der da var blevet Tivolidirektør, lod Stykket med Nav­ nene save ud og gemte det, indtil han paa sin Sølvbryl­ lupsdag den 28. Oktober 1895 overrakte det, omdannet til et Smykkeskrin, til sin Hustru som et Minde om deres Forlovelsestid i det for dem begge saa kære Tivoli og om den romantiske 0 , der nu ikke mere eksisterede. Den anden 0 i Stadsgraven bar det italienske Navn Capri, men skønt den ligeledes hørte til Tivoli, var den dog aldrig tilgængelig for Publikum , da den var forbe­ holdt T ivolis Lejere, der havde dannet en Forening af samme Navn som Øen og her holdt deres private Fe­ ster.70) Begge Øer forsvandt i 1887, da den store Udstilling forberedtes, ved hvilken Lejlighed Størstedelen af Stads­ graven tilkastedes og kun den nuværende „T ivolisø“ blev tilbage. Hvor Øpavillonen havde været, opførtes Mar- 69) Livet paa Øpavillonen er skildret meget fornøjeligt dels af Carl Møller i Romanen „Paa Farten“ (Kap. 17, S. 243 o. flg .), dels af Charles K jerulf i „Grøn Ungdom“, 1915, S. 235 o. flg. 70) J fr .: F. Hendriksen: „Øerne i Stadsgraven ved Vestervold og det selskabelige Foreningsliv paa Øen Capri“ („H ist. Medd. om Kbhvn.“, 1. R., V, S. 481— 502).