HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Tivoli og Vauxhall samt dets Forløbere paa sin sorte Maske, var dette ikke paa Grund af Tra­ dition, men fordi han selv havde en temmelig stor Vorte paa Kinden.00) Hesse morede sig forøvrigt selv over Vor­ ten, thi en Aften sagde han til en gammel Københavner, der stod sammen med ham bag Pantomimeteatrets Ku­ lisser og talte om Harlekinmaskens Gevækst og hans egen Vorte: „Den skal da rigtignok ogsaa med paa Ko­ medie.“ Rundt omkring paa Terrænet havde Carstensen opført større og mindre Bygninger: en Bazar med Restaurant (som forestodes af Restauratør Carl Ginderup) og for­ skellige Udsalgssteder for Kunstgenstande o. 1. Da denne Bazarbygning en skønne Dag brændte, opførtes paa samme Plads i 1863 en ny i maurisk Stil efter Tegning af Arkitekt Stilling, som lod alle Bazarens Linier, Taarn og Minareter optrække med forskelligtfarvede Gaslam­ per. Endvidere var der Rutschebane, Skydebane, Karussel- bane, Cirkus, en stor Koncertsal, mange Restauranter, Udlejningsbaade i Stadsgraven m. m. Tivolis Aabning den 15. August 1843 blev en ene- staaende Sukces, thi Publikum var begejstret over, hvad det saa og hørte: de mange oplyste Bygninger, Forestil­ lingerne, Arrangementet, Illuminationen, Fyrværkeriet, men først og fremmest over Koncertsalen, der var be­ liggende paa samme Sted som den nuværende Glassal. I Koncertsalen var der fra først af to Orkestre, del ene, der var paa 22 Mand, lededes af Københavnernes folkekære Yndling H. C. Lumbye, det andet, et Harmoni­ orkester paa 17 Mand, lededes af Klarinettisten Henrik 60) Et P rivatbillede af Harald Hesse en face findes gengivet S. 86 i C. A. C lemmensen: „Tivoli gennem 75 Aar, 1843—1918“, 1918. Paa Hesses venstre Kind ses Vorten meget tydeligt.