HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

4 9 8 Carl C. Christensen anlægge et „T ivoli“ i eller ved København, til hvilket de havde udkastet en Plan. Men de mente at maatte have et Privilegium paa 20 Aar og Fritagelse for Fattigskat, hvorimod Garstensen vilde nøjes med henholdsvis 5 Aar og 5 pro Cent. De to første Ansøgere gled fuldstændig ud, thi det blev Georg Carstensen, der gik af med Sejren, og den 7. April 184240) underskrev Christian VIII T illadelsen til, at Se- condlieutenant og Candidatus philosophiae Georg Johan Bernhard Carstensen fik „udelukkende Privilegium paa 5 Aar fra 1ste Ju li 1843 at regne til i Kiøbenhavn eller een af dens Forstæder at anlægge en saakaldet Tivoli under Navn af Kiøbenhavns T ivoli og Vauxhall“. Georg Carstensen fik nu dannet et Aktieselskab til at oprette et saadant Forlystelsessted , og det i høj Grad nødvendige, passende Territorium fandt han ogsaa, thi naar det gjaldt om at faa noget sat i Scene, var han idel Fyr og Flamme og helmede ikke, førend han havde naaet sit Maal. Det københavnske Fornøjelsesfelt par excellence var da, som nu, Vesterbro, fra Stadsgraven foran Vesterport til Frederiksberg Kirkerunddel. Ad denne Rute gik Strømmen af Københavnerne, naar disse vilde ud at more sig. Der var paa denne Strækning en Mængde mere eller m indre tarvelige Beværtningssteder med Haver og Forlystelser, men den „finere“ Portion af Publikum kom ikke her. Den søgte til „Rosenlund“ paa Værnedams­ vejen, Forlystelseshaverne i Frederiksberg Allé, Jostys Konditorpavillon og Frederiksberg Have. Men Georg Carstensen vilde have noget helt andet: et 46) Danske Kancellis 2. Departements Registrant over udstedte Lovbud, Ordres og B evillinger i Aaret 1842, F olio 118, Nr. 236 e (R igsarkivet).