HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

T ivoli og Vauxhall samt dets Forløbere 4 8 9 fandt Sted i København, gæstedes Byen af den preussi­ ske Konge, der bl. a. besøgte Tivoli, hvilket resulterede i, at han ved Hjemkomsten gav Kroil Privilegium paa et Etablissement i det københavnske Tivolis Stil, men det blev ikke det samme, thi Berlin er nu engang ikke København. Menneskene var andre, og det lykkedes in ­ gensinde at skabe det Folkeliv, som var Tivolis inderste Hemmelighed.22) I Stockholm var der allerede i Slutningen af det 18. Aarhundrede efter Gustav III’s Død 1792 blevet indrettet et Folkeforlystelsessted i Kungstradgården, hvor Driv­ huset blev omdannet til Dansesal eller „saakaldet Vaux­ hall“P ) Udenfor Stockholm, i Djurgården, var der et Forly­ stelsessted Vauxhallen (det senere Novilla), som aab- nedes den 27. Juli 1834.24) Indtil da havde de stock ­ holmske Forlystelser taget Navn efter det londonske „Vauxhall“, men da Tivoli i København var blevet aab- net i 1843, opstod i Løbet af faa Aar ikke færre end tre „Tivoli“ i Stockholm: „Norra Tivoli“, der aabnedes i Juli 1848 ved Norrtullgatan,25) „Djurgårds Tivoli“, i Djurgården, som aabnedes 5. August 1850 af en Mulat Farver Marino20) [denne var forøvrigt Opfinder og Kon­ struktør af „Marinos K losetter“ ]. I den sydlige Del af Stockholm fandtes den højtbeliggende „Mosebacke Tradgård“, som den 2. Maj 1850 af Traktør Rydbergs Arvinger solgtes til den allerede fra 1840 bekendte For­ lystelsesarrangør C. A. Walman . Denne opførte her en stor aaben Dansepavillon, lukket Sommerteater, Karru- 22) smstds. 182— 183. 23) Claes Lundin och August Strindberg: „Gamla Stockholm“,

Stckhlm. 1882, S. 98. 24) smstds., S. 184. 25) sm stds., S. 118. 26) smstds., S. 118.

32