HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns Historie 1660— 1757 højder blev gennem ført overalt. Sandt nok — det er Enevældens Princip, der her blev fulgt — men sandelig ikke til Kvarterets Skade! Der var dog ogsaa andre Bybygningsopgaver, omend af beskednere Format, der optog de Ledende i 1750’erne. Geddes Kort af 1757 (Ktvk. 1942, T. XLI) afslører for det første, at de alt 1717 af Scholten projekterede Fæst­ ningsværker — Retranchementer — til Dækning af Landfrontens svage Steder ved Sundet og Kallebodstrand ikke var opgivet endnu paa dette Tidspunkt. At de aldrig blev udførte, er en anden Sag. Men desuden genoptager Geddes Forslag Scholtens Projekt til Lynetter (Redaner) paa den dækkede Vej mod Amager, og disse Smaaværker blev virkelig byggede, om end først senere. Helt nyt, og nok saa interessant er imidlertid Geddes Projekt til hele i Forstadsbebyggelsei' — meget skematiske i Anlægs­ form med regulært Gadenæt, men det maa desværre siges — uden kunstnerisk Interesse! Anlægene udenfor Vester-, Nørre- og Østerport er tillige Omreguleringer af de ældre Bebyggelser. I Forstæderne Vesterbro og Østerbro skulde Karréerne, efter Paaskriften paa Kortet, bebygges med Huse i 2 Etager, med Kælder og i Grund­ mur eller Bindingsværk. Det ny Nørrebro hinsides Sø­ erne og Nord for Landevejen skulde kun omfatte en en ­ kelt stor Karré, med „Huse paa alle Sider“, paa een Etage uden Kælder. Endelig skulde en helt ny Forstads- bebyggelse opføres ud for Blegdammen, „paa hvilket Sted forhen ingen Huse have staaet“. Den er angivet som een eneste lang Husrække, og atter her skulde kun byg­ ges i een Etage uden Kælder. Der regnes med 276 Huse i to Etager, hvert Hus paa 21 Alens Gadefront og 144 Huse paa een Etage, af sam ­ me Bredde mod Gade — ialt 420 Huse. Det lyder ganske imponerende, men Sagen var, at Opførelsen af Retran- 31

Made with