HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

4 6 6 Vilh. Lorenzen del i „Byen med de skønne Taarne“. Lad gaa, at der bag alt dette ogsaa laa den enevældige Monarks Trang til at give Kongemagten kunstnerisk Relief, dette gjaldt ogsaa hans Fader og deres Standsfæller ude i Europa, men som hos mange af dem har det heller ikke hos Frede­ rik V udelukket en virkelig Følelse for Arkitekturen i T idens Rococcodragt. Han er forøvrigt i al sin Færd Rococcofyrsten — baade paa Godt og Ondt! Ogsaa for Arkitekturen i dens største Stil — Byplan­ lægning med dertil hørende Bybygning — havde han aabenbart en levende Forstaaelse. Det faldt i hans Lod at skabe „Frederiksstaden“, der med Amalienborg Plads blev et af Europas fornemste Barokanlæg — lige mar­ kant i Plan som i Opbygning. Men det er karakteristisk for Tiden, at det ikke var de professionelle Fortifikationsteknikere, der fik denne som andre store Byggeopgaver betroet, skønt Kongen havde en saa dygtig Mand som S. C. Gedde ( f 1766) til Chef for Fortifikationsetaten , kendt bl. a. fra sine Planer til en Afløser af Nyborg ved S lipshavn.69) Ganske vist var ogsaa baade Eigtved ( f 1754) og Thura ( f 1759) In­ geniørofficerer, men det var i den civile Bygningskunst, de fortrinsvis blev brugt og gjorde saa fortrinlig Fyldest. Ogsaa d isse to Mænd havde Frederik V arvet fra Fade­ ren. Vel laa det offentlige Bygningsvæsen stadig under Bygn ingskomm issionen af 1742, men de her behandlede første 11 Aar af Frederik V ’s Regering er fortrinsvis Eigtveds og Thuras. — Endelig bør i denne Forbindelse ogsaa nævnes, at Banner Mathiesen fortsatte som Stads­ bygmester i d isse Aar, med Peter Moldrup Balle som Stadskonduktør. Forøvrigt stod dygtige Bygmestre, for­ uden de kongeligt ansatte, til Raadighed for velhavende Bygherrer. 69) V ilh. Lorenzen i Kulturm inder, 1943: Fra Baroktidens By­ planlægning i Danmark.