HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

4 6 0 V ilh. Lorenzen Resultatet af Christian VI’s Værk blev storladent, men i een Henseende blev dette Barokslot ikke helt soin Ba­ rokken i den virkelig store Stil maatte ønske det. Den Midtakse, hvorom det var komponeret, blev ikke trukket tilstrækkeligt langt ud til nogen af Siderne. At Sydaksen ikke blev det, var næppe Kongens Skyld, forsaavidt som han skal have haft Planer om at flytte Vesterport til Volden udfor Ny Vestergade og — formentlig — trække Landevejen i lige Linie løs paa den, saa alle, der nær­ mede sig Hovedstaden fra denne Side, vilde stile direkte mod Monarkens Residens. Og en Nordakse kom helt til at mangle. Den vilde kræve en ny Marmorbro over Ka­ nalen ud for Hovedportalen og en Gennembrydning af Karréerne ligeoverfor med en anselig Gade op ad Kgs. Nytorv til. Men trods alt blev Christiansborg et af barok Byg­ n ingskunsts Hovedværker i Europa — Skade kun, at Hovedslottet er sunket i Grus. Og gærne saa Kongen statelige Bygninger i Slottets Nærhed, særlig i Frederiksholmskvarteret, hvor Eigtveds Prinsens Palæ (1741— 43) blev en fornem Genbo til det nye Slot. Havde der ligeoverfor i Ny Vestergade rejst sig et tilsvarende Palæ — en Tanke, der vitterlig har været fremme — havde Slottet fra denne Side faaet en fuld­ gyldig Introduktion i Barokkens Aand. Udover den gam le By og Slotsholmen var der endnu et Sted, hvor der arbejdedes med Byplan og Bybygning i større Stil. Det var indenfor „Christianshavns Værk“. Her fandtes tilmed et meget stort Terrain, omend stadig under Vand, men med overordentlige Muligheder. Trods alle tidligere udarbejdede Planer og den bedste Hensigt laa det stadig ubenyttet hen. Man var ikke naaet videre end med Hugget — Flaadens Leje — og Nyholm . Med Fr. Dannesk iold-Sam søe som Overkrigssekretær for Sø