HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

4 5 8 Vilh. Lorenzen Kongen benyttede, beherskede dygtigt denne Arkitektur- retning — de yngre særlig dens fran sk -sach sisk e Form. I d e n g a m l e B y s afbrændte Kva'rterer havde Christian VI arvet den af Faderen paabegyndte, om fat­ tende Saneringsproces, og den gav ham og hans Mænd nok at bestille. Ko rte t af 1730 blev, som det synes, fak ­ tisk fulgt. De største Forandringer skete ved Omdannel­ sen af ældste Bykærne, som Frederiksberggade nu skar lige igennem , sam t ved Udlæggelsen af Kultorvet. Af mere monumentale Bygninger byggede J. C. Krieger Vaisenhuset paa Nytorv, hvor nu Domhuset ligger, men ellers prægedes Bebyggelsen af alm indelige Borgerhuse, som oftest af den alt traditionelle Kvisthustype.62) De stateligste af de saakaldte „Ildebrandshuse“ er op­ førte efter Kriegers Tegninger. Paa ægte Barokmaner bestræbte man sig for, at Gaderummene skulde faa et ensartet Præg, helst ved at Gesimserne holdtes i samme eller nogenlunde samme Højde, hvad dog kun tildels lykkedes. Og dog faar man et levende Indtryk af, at der var en ikke ringe udtalt ark itekton isk Helhed over Gade- og P ladsbilleder i de nybyggede Kvarterer, efterhaanden som de rejste sig paa de øde Tomter. Men foreløbig gik det kun trægt med det private Byggeri, der sorterede un ­ der Magistraten. Modstanden mod de oprindelig givne Ordrer var stadig stor, og baade Regering og Magistrat ynkedes over de arme Mennesker. For at faa sat Gang i Tingene benyttedes de sædvanlige Midler — Løfter om Frihed for Skatter, A fgifter og Byrder for en vis Aar- række. Der var dog navnlig to Ting, der ansporede Bor­ gerskabet til at bygge. I Aaret 1731 blev der givet Tilla­ delse til, hvo rsomhelst i Staden, at bygge i Grundmur eller Bindingsværk, ganske som det behagede den En ­ kelte — dog skulde han følge den udstukne Gadelinie. 62) Hugo Matthiessen: Kbhske. Gader, 1924, p. 36 ff.