HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660—1757 Have.58) Ejendommens Bygninger laa ud mod nuvæ­ rende Classensgade, hvortil udefra Glaciset en særlig Vej førte. Mellem denne store Lystgaard, hvor Zar Peter den Store boede en Tid 1716, og Hovedvejen bredte sig Blegdamme og „(F r.) Holmsteds Cattun Trykkeri Ma- nufactur“. Ud mod Sundet ved Siden af Fiskedammene laa „Garveren N. W. Schmidts Hus og Limmageri“ med tilhørende Engstykke. Endelig bredte sig bag dette stærkt beslaglagte Bælte Overlandbygmester Kriegers Tobaks­ plantage og Eng med „tilhørende Bygninger“ — et helt lille barokt Anlæg ud mod Hovedvejen og med mindre Ejendomme til begge Sider.59) To Ting er paafaldende ved denne Østerbros Forstad — dels, at den som i forrige Konges Tid saa udpræget har Karakter af Villaforstad, dels at den tillige er saa stærkt industrielt betonet. Som Forstaden udviklede sig i de følgende 10 Aar, viser et Kortarbejde fra 1738 (Ktvk. 1942, T. XXXV, 1 ). Endelig er der Terrainet ud for Amagerport, men her afslører Kortmaterialet, at ingen havde Lyst til at bo­ sætte sig; her var ganske ubebygget indtil Sundbyerne. For den, der nærmede sig Staden efter Branden 1728, har den frembudt et trist Syn. Forterrainet med Glacis og Volde var som før, men bag Voldene laa nu en delvis tom By, endnu i Ruiner. Og af de festlige Kirkespir manglede nogle af de mest markante. Kun fra Amager­ siden tog Byen sig nogenlunde uforandret ud, selv om Byens Silhouet ogsaa set herfra var blevet ikke saa lidt tammere.

58) Vilh. Lorenzen: Anf. V. II, p. 55 ff. a>) Jvf. O. N ielsen: Anf. V., p. 271 ff.