HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5
Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 det derfor være naturligst at behandle under Skildringen af København i Christian VI’s Tid; thi da Frederik IV døde 12. Oktober, var man endnu ikke færdig med at ryddeliggøre og afstikke Gaderne. Eet var Gadeplanen, et andet at faa de afbrændte By dele genopførte. Ogsaa paa dette Omraade greb Regerin gen energisk Sagen an. Men der var et Utal af Problemer at tum le med — ikke m indst Prioritetsspørgsmaalet, Afværgelse af usund Spekulation i Grunde, Frem skaf felse af Kapital til at bygge for, af Byggematerialer og af Haandværkerne.50) Og der maatte tages Hensyn til alle de Stridsspørgsmaal, der i en fattig og desperat Tid kunde opstaa mellem de Byggende og Haandværkerne. Med dette sidste Formaal for Øje nedsattes 19. Marts 1729 en Bygn ingskommission , bestaaende af Københavns Præsident, Etatsraad Johan Schrader, Generalbygmester Ernst, Stadshauptmand M. Fjeldsted, Paulli og I. C. Krie- ger. Stadsbygmesteren og Stadskonduktøren skulde gaa Kommissionen til Haande. Den 13. Juni erstattedes Paulli af den tidligere Stadskonduktør, Joakim Ramus.51) Men da Komm issionen ingen Vegne kunde komme med de fattige fortvivlede Mennesker, var Kongens Svoger, Grev Christian D itlev Reventlow, hvis Energi og Dygtig hed tidligere havde genoprejst Altona af Ild og Aske, den 14. Maj bleven sat i Spidsen for den som „Ober- direktør“. Den fik forøvrigt andre Opgaver at beskæf tige sig med. Samme Dag beordredes den til at tage sig af Bygningskontrakter og godkende alle Bygningstegnin ger; desuden skulde den have Opsyn med Materialer og — hvis det blev nødvendigt, hvad det snart blev — ind forskrive fremmede Haandværkere. Man fejler næppe 50) Om alle dermed forbundne Vanskeligheder se C. Bruun: Kjø- benhavn II, p. 622 f. 51) Kigsarkivet: Sjæll. Tegneiser.
Made with FlippingBook