HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 kunde f. Eks. have skabt en Cirkelplads om Trinitatis Kirke, „hvor alle angrændsende Gader kunde møde hver­ andre“ — et af barok Pladskunsts Yndlingsmotiver. -— Og man kunde føre den paatænkte „nye Vestergade“— Frederiksborggade — igennem til Ulfeldts Plads og videre ligeud til Gothersgade. Dette Gadestræk kunde desuden tænkes krydset af en Tværgade fra Stranden til Nørre­ vold, saaledes „at man, paa Centro fra deres Kors staa- ende, kunde se til Vesterport og Gothersgade, til Stran­ den og Nørrevold“. Man havde haabet ogsaa derved at kunne skaffe Helligaandskirken „den herlige Situation“, at man fra Købmagergade kunde se lige ind paa dens Kirkegaard — „med andet mere som vi i denne Forret­ ning for ommeldte Aarsags Skyld forbigaar“. Komm issionsherrerne var dog ikke for intet Børn af Barokkens Forkærlighed for Stjærnepladser og for lang­ strakte Vu’er. Men man ansaa det f or haabløst at ville ombygge den gaml e Bi spest ad i den virkelig store Stil! Med en mere hensynsløs Hersker end Frederik IV havde det maaske lettere kunnet lade sig gøre, men Kongen var — med sit gode Hjærte — ængstelig for at træde Indbyggernes Grundejerrettigheder for nær. Selvsagt maatte Kommissionen ogsaa tænke over, hvorledes Gadeudvidelser og Gennembrydninger kunde gennemføres i Praksis. Man anbefaler den hævdvundne Fremgangsmaade ved Expropriation — de, der mister en Del af deres Grunde, maaske det Hele, skal man skaffe Erstatning andetsteds eller holde dem skadesløse med rede Penge. Den kgl. Approbation endte med fø l­ gende klare Ord: „Og naar vi saadan Eders allernaadig- ste Relation, samt de præcice Taxa over hver Grunds Værdi, som til Gadernes Udvidelser medtages, have be­ dømmet, ville vi allernaadigst være betænkt paa at an ­ befale Dig, Nicolaus Banner Mathiesen, og Dig, Søren Balle, enhver af Indvaanerne sin Grund at tildele“.