HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

4 3 0 Vilh. Lorenzen have haft en ikke helt ringe Forstaaelse af Principper for barok Byplanlægning. Med Rette siger E lling om hans Projekt, at det er „et Barokanlæg i vældig Maale- stok og at det i enhver Henseende vilde kunne gøre sig gældende i Københavns Byplan med den største Vægt, ja! overhovedet blive det største barokke „Kvarter“ i Byen, vel ikke i Flademaal, men i lineær Udstræk­ n ing“.37) Interessant og vigtigt er, at Judichær — for- øvrigt i Lighed med det tidligere Forslag — fastholder de aksiale Forbindelser ogsaa mellem dette nye „Ny- Christianshavn“ og Ny København og vil kæde de to By­ dele sammen efter de lange F lugtliniers Princip. Men det gik, som saa altfor ofte i h ine Tider, at Mis­ forholdet mellem Projektering og Virkelighed ogsaa her blev uhyggeligt stort. Der kom in tetsomhelst ud af dette storladent formede Marineetablissement. En vigtig Begyndelse til en senere Ordning blev Opfø­ relsen af en Marinebygning paa den 1695 opfyldte, af Marinen 1723 erhvervede Motzmans Plads, senere Ghri- stiansholm , omtrent m idt imellem Flaadens Leje og Christianshavn. Først under de følgende Konger skulde Opfyldningen og Bebyggelsen paa mere omfattende Vis forberede det, der er blevet til det nuværende Orlogsværft.

37) Chr. E lling: Holmens Bygningshistorie, p. 37 f. De to om­ talte Projekter er gengivet p. 38 og 39.