HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660—1757 4 2 1 ner jo den naturlige Fortsættelse af Karrédannelsen mellem St. Kongensgade og Bredgade. Vel havde „Kongens nye Torv“ alt i Christian V’s Dage faaet den Form og Skikkelse, det skulde beholde helt til vore Dage. P ladsens sydlige Hjørner var endeligt fa st­ lagt ved Opførelsen af „det lille Gæthus“ for Enden af Holmens Kanal i Forbindelse med en regulær P ladsdan­ nelse her. Derimod var Pladsm idtens Udformning aabenbart Genstand for Overvejelser. Fra Christian V’s Dage var hans „Statua equestris“ omgivet af et Gitterværk og udenom dette i en stor Cirkel anlagt et Parterreparti med Kongens og Dronningens Navneslyng, som det ses paa Marselis Stik af Torvet c. 1716. Her er imidlertid uden­ om Parterrepartiet ogsaa angivet Beplantning af flere Trærækker i koncentriske Ringe omgivet af et Stakit­ værk (Jvf. Ktvk. 1942, T. XXI, 3 ). Saaledes er P lads- rnidten „Krindsen“, som den kaldtes, ogsaa skildret i 18. Aarhundredes Begyndelse i en anonym Københavns­ beskrivelse. Højst besynderligt lyder det her, at den ud­ mærkede Forfatter ikke aner, hvem Statuen forestiller. „Midt paa Torvet staar en støbt Blymand paa en Hest, som Kong Qhristian V haver ladet opstille — i hvad Henseende vides ikke“ .26) De døde rider hurtigt! Men hø jst mærkeligt er det paa flere Planer at se en anden Form for P ladsm idtens Behandling. Allerede Got­ fred Hoffmann (Ktvk. 1942, T. XII) lader Anlæget her spænde over næsten hele Torvet og giver det en flerkan- tet Form, der retter sig sm idigt efter Torvets egen, og med 4 Gange ind til Statuen. Det kunde være et Projekt. Givet er im idlertid, at ogsaa paa senere Kortarbejder (bl. a. Ktvk. 1942, T. XXXIII) har Anlæget samme Form, kun med endnu flere Radialgange. Efter 1716 synes 26) Det kgl. Bibi. Ny kgl. Smigr. 373, Fol.