HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660—1757 fra St. Anna Plads, lagt efter Anlægets Længdeakse og fra Bredgade efter en Tværakse gav Adgang til al For­ nemheden. Om et Residensslot kan der her ikke være Tale — kun om et, ikke helt uanseligt Lystslot — af Sofie Amalienborgs Slags. Kortet har imidlertid sin store Interesse ved at vise, hvor svært den byggelystne Konge havde ved helt at opgive Tanken om en Slotsbygning i dette Kvarter af Residensstaden. Men det blev ogsaa sidste Gang, et Slotsanlæg spøger paa det nedbrændte Sofie Amalien­ borgs Grund! Slotsprojektet maa være indtegnet paa Kortet fra et originalt S lots- og Haveprojekt, der ikke mere kendes. Ej heller Ophavsmanden er kendt, men meget taler for, at det er Kongens Generalbygmester J. G. Ernst, der i 1720’erne var i Færd med at ombygge Københavns Slot. Aar 1729 har Kongen helt skrinlagt Tanken om et nyt Amalienborg. De store Planer faldt ud til noget meget beskedent, hvad Arkitekturen angaar, noget ret stilfuldt, naar man ser paa Kvarteret som Helhed. Fra dette Aar maa skrive sig et Kort udarbejdet af E. D. Hausser (Ktvk. 1942, T. XXXIII, 2 ). Her har Amalienborg Have bibeholdt kvadratisk Foi*m, med en Række mindr e Byg ­ ninger, der af sl ut t er Haven mod Nord — efter det snart hævdvundne Princip — Placering efter Tværaksen. I Midten en ottekantet Pavillon, til Siderne mindre og lavere Bygninger — Stalde, Køkkener og Orangeribyg- ninger, til begge Sider midtpaa afbrudt af smaa kvadra­ tiske Pavilloner. Fra Midtpavillonen kunde de høje Her­ skaber baade nyde Udsigten over Haven og Militærpara­ derne paa den bagved liggende store rektangulære „Møn­ sterplads“ . Det hele Dobbeltanlæg var omgivet af Kana­ ler, hvorover der førte forskellige Broer — men, mærke­ ligt nok, ingen efter Længdeaksen. Som Haven og det hele store Anlæg var i Christian VTs Dage, er den smukt