HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 Senere 1711 og 16 udvidedes Grunden yderligere, særlig for den nyanlagte Kirkegaards Skyld.17) Med Garnisons Kirke og det ældre Søkvæsthus havde denne Bydel faaet to stærke Dominanter i Barokkens Aand. Det var og blev dog Kvarteret Nord for St. Annæ Plads og Øst for Bredgade — A m a l i e n b o r g k v a r t e r e t — der i denne Konges Tid skulde undergaa den største Omdannelse — dette omtumlede Kvarter, med den dramatiske Anlægs- og Bebyggelseshistorie. Det havde helt fra Frederik IIFs Dage været Tumleplads for Ba­ rokkunstens Idéer om Byplanlægning, Bygnings- og Havekunst. At den Ordning, Frederik IV og hans Raad- givere traf, ikke blev den endelige, er en anden Sag. Et af de vigtige Problemer, der stadig stod u løst ved Frederik IV’s Tronbestigelse, var Reguleringen af Kvar­ teret ud mod Havnen. Her var den forlængst projekte­ rede Toldbodgade kun paabegyndt. Det gjaldt om at faa den gennem ført og derved en fast og klar Afgrænsning af det tidligere Slotsomraade. Men tillige laa den Op­ gave for at faa de store uordentlige, sumpede Arealer op mod Kastellet regulerede indenfor en ligesaa fast og klar Ramme og med et hensigtsmæssigt Vejnæt. Store Opfyldninger var her nødvendige. Alt dette staar igen i intimeste Forbindelse med Ord­ ningen af selve det tidligere Slotsomraade. Endnu i Frederik IV’s første Aar var en gennemført Regulering af Kva r t e r e t s Kyst linie kun i sin Vorden. Toldbodgade, planlagt allerede 1674, var da næppe ført meget længere frem mod Toldboden end til St. Annæ Plads og vilde man videre, maatte man stadig følge den gamle, smalle og besværlige Vej og videre over Dæmnin­ gen frem forbi. Henrik Ruses forfaldne Værker fra sidst i?) F. W eilbach: Garnisons Kirke, 1929.