HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5
3 0 F lemm ing Dahl indehavde Embedet som (ældste?) Fuldmægtig under Magistraten, efter Omorganisationen af 15. Februar 1805 under 2. Sekretariats Kontor. Hans Gage, der selvsagt udrededes af Stadens Kasse, udgjorde i alt 550 Rbd. Sølv Værdi,1) nem lig 350 Rbd. som Fuldmægtig og 200 Rbd. som Arkivar. Denne Tingenes T ilstand skulde snart vise sig uhold bar. Baade i Raadstuearkivet og under Magistraturen var Forretningernes Tal i hastig Vækst, og W issing magtede ikke at røgte sin Dobbeltstilling paa fyldestgørende Maade. Ganske v isst søgte han nidkært og ikke uden Kløgt, om end forgæves, at skaffe en Række værdifulde Tegninger, som havde været udlaant til Stadskonduk tøren, tilbage til Arkivet.2) Men selve dette formaaede han ikke at passe „med den forønskede Orden og Om hue“, idet han var nødt til at anvende største Delen af sin Tid paa sin Fuldmægtiggærning under Magistraten. Værst var det selvfølgelig, at han aldrig naaede at faa Arkivet bragt helt i Orden og opstillet efter Ind flytn in gen i C. F. Hansens nye (o: det „gam le“ ) Raad- og Dom hus i Sommeren 1815. Heri var W issing dog uskyldig, idet han paa Grund af en tragikom isk Fejltagelse fra By styrets eller Arkitektens Side kom til at gøre samme Arbejde to Gange. Dette gik saaledes til: Da den nye Bygning blev overleveret den 2. Juli 1815, !) Ved Møntforandringen efter Statsbankerotten 5. Jan. 1813 ind førtes for Sedlernes Vedkommende to Værdier: Sølvværdi og Navneværdi. Sølvværdi (S.V.) gjaldt i alle offen tlige og visse nær mere bestem te private Betalinger, medens alle andre Betalinger skete efter Navneværdi (N.V .). Sølvværdien fastsattes to Gange aarlig, 1. Februar og 1. August, af R igsbanken; jfr. J. W ilcke: „Specie-, Kurant- og Rigsbankdaler 1788— 1845“, 1929, S. 303. 2) Dærimod lykkedes det W issing at faa 15 Kort, som havde været udlaant til Rentekammeret, tilbage. Jfr. H. W eitem eier: „En efterlyst Skat“, „Hist. Medd. om Kbhvn.“, 1. Rk„ III, 1911— 12, S. 196—203.
Made with FlippingBook