HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 réen mellem Kgs. Nytorv og „Dronningens Bredgade“ (nu Dr. Tværgade) var helt overladt „Particulière“ til Bebyggelse, gjaldt dette for Resten af Omraadet kun Grunde ud mod St. Kongensgade, samt Nordsiden af Dr. Tværgade. Her paa „Grev Laurvig“s store Grund havde Hans høje Excellence, Ulrik Frederik Gyldenløve, ved Aar 1700 opført sit lille Palæ paa Hjørnet mod Bred­ gade. Grunden var af Sønnen, Grev F. A. Danneskiold Laurvigen udvidet betydeligt 1716, bl. a. med den saa- kaldte gam le Kgl. Pommeranshave. Palæet var kort efter blevet ombygget af J. C. Krieger, og i Frederik IV’s sid ­ ste Aar færdigbyggedes endelig hele den store Grund ud mod Bredgade paa helt monumental Vis.14) Umiddelbart Nord for Grev Laurvigs store Grund optoges et lige saa stort Omraade af Karréen af en anselig Have, tidligere Kongens Broder, Prins Carls, nu hans Datter, Charlotte Amalies. Helt fra Kgs. Nytorv og til Prinsessens Have var nu denne Side af Bredgade stærkt barokt betonet med tre anselige Bygninger, foruden Operahuset (nu Østre Landsret) og det Danneskiold-Laurvigske Palæ, det P lessenske lige overfor (nu Hotel Phoenix) og Niels Juels Palæ (nu det Thottske) paa Hjørnet af Kgs. Ny­ torv. Nord for Prinsesse Charlotte Amalies Have er i Følge Kortet anlagt to Tværgader i nøje T ilslutning til Karré- og Gadesystemet i Nyboder. Efter Gotfred Hoffmanns Kort af 1687 (Ktvk. 1942, T. XII) var allerede da et nyt Operahus tænkt liggende i en smal Karré, indpasset i samme System, men dermed brød man, da Operahuset endelig blev opført her med en stor tilhørende Grund. Det skete ved Aar 1701 til Afløsning af det ældre paa Sofie Amalienborg, der var gaaet til Grunde ved Slot­ tets Brand 1689. Hvem der har bygget Operahuset vides 14) Vilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer II, p. 47 ff.