HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

3 9 8 V ilh. Lorenzen Af ganske særlig Betydning i denne Forbindelse var det selvsagt, hvilke Mænd Københavns bybygningsmæs­ sige Skæbne var betroet. Her træffer man overvejende dansk- eller norskfødte Mænd. I Christian V ’s Dage var der kommet en vis Fasthed i Stadens tekn iske Forvalt­ ning. Stadskonduktørembedet var oprettet 1690, og Stadsbygmesterens Stilling var blevet konsolideret. Der­ imod savnedes stadig og stærkt en faglig uddannet Stadsingeniør. Som Københavns første S t adskonduk t ør fungerede Elovius Mangor fra 1690 til sin Død 1714, hvorefter Stillingen i nogle Aar indehavdes af hans Enke. Fra 1717— 21 var den fremragende Mathematiker J. F. Ramus Stadskonduktør, kendt ogsaa for sin Virk­ somhed som Arkitekt. Han afløstes af Søren P. Balle, i hvis Lod det faldt at medvirke til Stadens Genopbyggelse efter Branden 1728. Alle tre var Nordmænd.3) Ved Frederik IV’s Tronbestigelse var den 1693 ud­ nævnte Bygmester, Københavneren Johan Conrad Ernst, tillige S t ad sby gme s t e r og beklædte Embedet til sin For­ fremmelse til Generalbygmester 1716; fra 1693 var han tillige Søetatens Bygmester og besad formelt Stillingen til 1735. Ernsts Eftermand som Stadsbygmester blev Johan Albrecht Hiller.4) Bag Stadsbygmesteren stod — som øverste Autoritet — Generalbygmesteren. Efter Lambert v. Havens Død 1695 havde dette høje og vigtige Embede im idlertid staaet ubesat, indtil det 1705 overdroges den arkitekturkyndige Brandenborger W ilh. Fr. v. Platen, der 1716 afløstes af J. C. Ernst. Af mer e underordnede kgl. Bygme s t r e var der de to 1703 ansatte kgl. Bygmestre, Hollænderen Christoph Marselis og den vistnok indvandrede Tysker, Ernst 3) Stadskonduktøren 1690— 1940. Geddes Kort 1940. 4) V ilh. Lorenzen: Kbh.ske Palæer I, p. 37 f. — C. E lling: Hol­ mens Bj'gningshistorie, 1932, p. 13.