HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

3 9 4 Vilh. Lorenzen stræbe en mere rationel og ordentlig Afgrænsning af Terrainet ud inod Sejlløbet — hvad stadig ikke var sket, trods de mange Projekter, der helt fra Christian IV’s Dage var udarbejdede med dette Formaal for Øje. Den store nordiske Krig — mindre dog Krigsaaret 1700 end dens lange alvorlige Periode 1709— 20 — bort­ ledte ganske naturligt i nogen Grad Opmærksomheden fra mere omfattende københavnske Bybygningsopgaver, bortset fra de dels paatænkte, dels ogsaa virkeliggjorte Forstærkninger af Københavns Befæstning. I Krigens lange Periode skulde im idlertid en frygtelig Ulykke ramme Staden. Det var Pesten 1711, der regnes at have form indsket Byens Befolkning, der 1710 skal have været paa 66,000, med 23,000 Sjæle, og adskilligt tyder paa, at mange Ejendomme efter denne onde Tid stod ubeboede og øde. Men forbavsende hurtigt kom Byen til Kræfter igen og kunde endda gaa frem i Indbyggertal, saa dette 1728 kunde anslaas til 76,000. Men igen kom Hovedsta­ den ud for en ny Ulykke -— den store Ildebrand 1728. Dermed bringes den gamle By og dens bybygningsmæs­ sige Problemer overvældende stærkt i Forgrunden. I en stor By sker jo altid noget, saa her, saa der, og som i Frederik III’s og Christian V’s Dage er det ogsaa under denne Monark af Interesse at undersøge, i hvilket Omf ang Hovedst aden barokkiseres, hvilket igen til en vis Grad er det samme som, at den m od ern iseres! At Genopførelsen efter den store Brand maatte fremme Ud­ viklingen i denne Retning, er indlysende, selv om den først under hans to nærmeste Efterfølgere for Alvor kom til at sætte Præg baade paa Byens byplanmæssige Udformning og paa dens alm indelige Bebyggelse. Under de to første Enevoldskonger havde det kunnet knibe med Følgagtighed overfor Love og Forordninger. Direkte Ulydighed eller passiv Modstand var dog efter- haanden blevet sjældnere, og i Frederik IV’s Regerings-