HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5
K astellets Vagtforhold gennem 250 Aar større Behagelighed, men — Hensynet til Munderings stykkernes bedre Bevaring.32) Allerede i 1740 hedder det, at naar Mandskabet fik et Sæt nyt Tøj, skulde det straks anvendes bl. a. ved al Vagt, uagtet intet er saa ødelæggende for et Sæt nyt Tøj som at blive benyttet til Vagt. Vagttjenesten i Kastellet lagde stadig stærkt Beslag paa Mandskabets Kræfter, saa at Kommandanten efter- haanden saa sig nødsaget til at indskrænke sine „Vagt detailler“, i hvert Fald saa meget, at Mandskabet, der længe havde maattet trække paa Vagt hver anden Dag, nu kunde nøjes med hver fjerde. Rent galt var det at vedligeholde Vagtstandarden jævnsides med de store A f givelser og Udkommandoer, af hvilke flere i vore Dage vilde have ligget Militæretaten ret fjernt. Her skal blot eksempelvis nævnes Afgivelser i Anledning af Kvægpest, til Tallotteriet, til det kgl. Teater og til Flaadens Skibe og Søetaten i det hele taget. Ofte maatte Styrken saavel for Befalingsmænd som for Mandskabet suppleres fra Byens Garnison, saaledes f. Eks. i 1809. Ved saadanne Lejligheder er det ganske ejendommeligt, at der specielt for Officerer Gang paa Gang stilles Krav om, at de maatte være „tilforladelige“. Som et lille Solstrejf skal anføres, at til Trods for de store Afgivelser vedblev man dog endnu at fastholde en smuk gammel — nu for længst desværre bortfaldet — Skik at udstille en „Fanevagt“ ud for det Sted, vel som Regel Chefens Kvarter, hvor Afdelingens Fane blev opbevaret, dog er det mærkeligt, at man intetsteds kan se, hvorfra denne Post er blevet udstillet. Hidtil havde hvert Regiment selv medført sine Skil- derkjoler i et Antal af 14 pr. Regiment; men fra d. 8. Marts 1814 blev samtlige Skilderkapper henlagt under Københavns Kommandantskab.83)
32) Milit. Reskrs. 1801— 02, 527. 33) Milit. Reskrs. 1813— 14, 500.
Made with FlippingBook