HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Kastellets Vagtforhold gennem 250 Aar 335 stres som f. Eks. d. 28. Maj 1757, hvor Mønstringen fore­ gik paa Slotspladsen og i Ridehuset paa Slottet, maatte Borgerskabet besætte samtlige Vagter i begge Fæ stn in­ ger, medens det til daglig Brug kun besatte Byens Ho­ vedvagt.20) Man havde dengang og helt ned til Midten af det 19. Aarhundrede den mærkelige Skik, at der skulde ekser­ ceres og evoleres med Vagtstyrken nogen Tid, før den skulde trække op. Den 23. April 1757 hedder det mærke­ ligt overbærende, at da den nye Infanteri-Eksercits skal indføres fra d. 30. d. M. med Vagterne i Kastellet, maa der ikke, indtil Eksercitsen er lært, ses for nøje paa Haandgrebene.21) Tidligere havde Piberne ved Vagtens Optrækning maattet bære deres Geværer overhængt over Skulderen: dette blev de fritaget for d. 27. August 17 57.22) I 1758 var det blevet h en stillet til Kongen at fritage Stabsofficererne og de ældre Kaptajner for at forrette Tjeneste som Ronder, saa længe Garnisonen var saa lille, men det fandt ikke Kongens Bifald, derimod befalede Kongen personlig d. 22. August Aaret efter, at der kun skulde udgaa Hoved- og Dagronde under saadanne For­ hold.23) Den 13. Oktober 1763 foreligger der en kgl. Ordre,24) der er af en saadan Karakter, at man kunde fristes til at drage den i Tvivl, om den ikke forelaapaa Tryk. Det hedder deri: „I O fficersvagterne maa ikkefindesVagt­ stole, Brikse eller Hvilebænke, endnu mindre Madrasser, fordi saadanne magelige Sager give Anledning til m e­ gen Dovenskab“.

20) Kgl. Res. og Kollbr. 21) Kgl. Res. og Kollbr. 22) Kgl. Res. og Kollbr. 23) Milit. Reskrs. 1758, 196 og 1759, 208. 24) Milit. Reskrs. 1763, 45.