HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Tscherning og Københavns Borgervæbning 1848 til Lidenskabernes Herredømme og Anarki.9) — Jeg til- raadede dengang straks at beholde Borgervæbningen no ­ genlunde i sin hidtilværende Skikkelse, deri optage hele den nye Tilgang og forynge Officerspersonalet ved at lade Officererne fremgaa ved en Forbindelse af Valg og [kgl.] Udnævnelse og kun udnævne dem for en vis Aar- række. — Da Overpræsidenten bifaldt disse Forslag, fremsatte jeg dem i de her vedlagte Punkter (se neden­ for), hvilke jeg dengang meddelte Overpræsidenten og personlig forelagde Deres Majestæt i et mundtligt Refe­ rat og vandt Deres Majestæts allerhøjeste Bifald. — For at afdrage den overivrige Del af Befolkningen fra at trænge sig ind i Borgervæbningen, hvormed denne ikke kunde være tjent, lod jeg med Deres Majestæts aller­ højeste Indvilling sam tidig optage Frivillige i Armeen og oprette en egen Bataillon10) af saakaldte Frivillige, hvilke paatoge sig visse T jenstaar“. Herefter beretter Tscherning udførligt 0111 , hvad han har foretaget for og med Væbningen indtil 3. August, hvorom senere. Den 26. Marts havde Tscherning foredraget Kongen sine Planer med Væbningen og faaet Kongens mundtlige Approbation, og samme Dag udarbejdede han et Forslag — de ovenfor nævnte „Punkter“ — om Væbningens Re­ organisation efter Tidens formentlige Krav, og sendte s. D. Forslaget til Overpræsidenten, der omgaaende sendte det til Danske Kancelli, som lod det glide videre til Væbningen. Og allerede den 28. Marts, inden sin Fra- træden, satte gam le Gonradt Navn under en Udtalelse om Forslaget. Udtalelsen er formentlig affattet og ren­ skrevet af Væbningens Sekretær og Auditør Steen- 9) Se bl. a. N. Neergaard: Under Junigrundloven, I, S. 147 f. En interessant Udtalelse findes i Johs. Steenstrup: Carl Jacobsen og hans Fader, 1921, S. 22. 10) 1. Bataillon danske F rivillige oprettedes 1. April, men op­ løstes samme Aar, og en stor Del af Mandskabet hvervedes til Vestindien.

20