HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

2 9 2 V ilh. Lorenzen gaar af dem, hvad ogsaa er at vente, at der kun, og i passende Afstand fra Vesterport og Østerport, findes Bygninger. Vesterbro er angivet som en svag og spredt Bebyggelse mellem GI. Kongevej og Vesterbrogade ud for St. Jørgens Sø, men kun indenfor Christian IV’s gamle Retranchement fra Torstensonfejdens Tid. Bebyggelsen er fortsat, men kun langs Vesterbrogade, til ud imod Ny Hollænderby, nu Frederiksberg. Ud for eneste angivne Forbindelsesvej mellem de to nævnte Veje, nu Værne­ damsvej, er antydet den Skydebane, hvortil Frederik III 1661 havde skænket en anselig Grund. Her kunde „Bor­ gerskabet sammensteds og andre, som dertil Lyst haver, sig udi Skyden desbedre exercere og øve“.93) Et vordende Østerbro begynder først mellem Sorte­ damssø og Sundet, tildels paa Resterne af Christian IV’s Retranchement her. Allerede ved 1660 var de kgl. F iske­ damme anlagt (Ktvk. 1942, T. I), og Grundene mellem dem og Vejen forbi Sortedamssøen blev efterhaanden overladt til fremstaaende Borgere og Embedsmænd, der her indrettede sig Lystgaarde med store Haver. Det æld­ ste Østerbro fik saaledes straks Karakter af V illafor­ stad.94) Om en Forstadsbebyggelse Nørrebro — ud over de to alt nævnte store Haveejendomme — er der foreløbig ikke Tale. Glaciet laa som et grønt Bælte udenom Stadens Vær­ ker, der med deres store Masser og stærke Linier dan­ nede den monumentale Ramme om Tvillingrigets Hoved­ stad og stærkeste Fæstning. Tusinde røde Tage, baade her og der Kirker og andre anselige Bygninger, og over­ alt Taarne med glimtende Spir, trængtes bag de grønne K. D. III, Nr. 856. 94) V ilh. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, II, p. 59 ff. 93)