HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

2 9 0 V ilh. Lorenzen de sig med den om talte Vej fra Nørreport. Meget muligt er sydligste Parallelvej Vejen fra den tidligere Østerport, der har faaet Lov til at blive liggende i al Fald fore­ løbig. Den nordligste af de to Parallelveje løber forbi Holmens Kirkegaard og svarer formentlig til den senere Østre Allé. Forbi Sortedamssøen fører Vejen videre, til den ud for Resterne af Christian IV’s Vartov deler sig i tre Veje — den til Højre, stort set svarende til den senere Strandvej til Helsingør, den m idterste søgende ad Frederiksborg til og Vejen til Venstre løbende bag om Sortedamssøen. Men fra Østerport gik tillige en Vej stik i Nord, op mod de kongelige Fiskedamme, mellem disse og private Grunde. Endelig skal gøres opmærksom paa, at en Vej fra Norgesporten i Kastellet udenfor Fæstningen deler sig i to — den ene som Strandpromenade langs Sundet ud forbi og bagved Fiskedammene, den anden ført op til den førom talte nordgaaende Vej fra Østerport. Strand­ vejen kan her kun være projekteret, thi først 19. April 1690 approberer Kongen dens Anlæggese.91) Saaledes kan man da — omend kun i ret grove Træk — følge de gamle sjæ llandske Hovedindfaldsveje til Kø­ benhavn — fra Helsingør, Frederiksborg, Roskilde og Køge — og tillige den Vej for Lokaltrafikken, der fra Oplandsbyerne løb forbi Ladegaarden og videre ad Dæm­ ningen her til Vesterport.92) Amagerboerne tyede ind til Hovedstaden ad Amager­ port. Udenfor denne gik Vejen over de to Ravelinbroer, og efter et Stykke udenfor den dækkede Vej at have naaet fast Land delte den sig i to Veje.

91) Kort i Rigsarkivet. 92) Jvf. Vilh. Lorenzen: Christian IV’s Byanlæg, 1937, p. 92 ff.

Made with