HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

V SLOTSHOLMEN MED FREDERIKSHOLM. I det gam le Kongeslot havde Slotsholmen sin alt be­ herskende Dominand. Maleriske, men forvirret gruppe­ rede Bygningsmasser, holdt sammen af det svære Blaa- taarn med det høje Spir, løftede sig op over mindre og lavere Bygninger paa selve Slotsholmen. I Kanalerne fyldte alskens Skibe og Smaaskuder op — “ en vældig Lund af Takkel, Tove og Master“, som Digteren Jens Sehested skildrer det i Begyndelsen af 1670’erne. Bagved Slotsholmen rejste sig langsomt op af Havet den helt nye Bydel, F r e d e r i k s h o l m , værnet af stærke Værker. Frederiksholms endelige Bebyggelsesplan var i Orden allerede ved Frederik IIFs Død 1670. Kortmaterialet for dette og de følgende Aar viser, at her laa Forholdene fra Henrik Ruses Tid fast. Noget andet er, at det endnu tog mange Aar, inden Bebyggelsen blev blot nogenlunde sammenhængende — endda der synes i dette Kvarter, nær Kongeslottet, at have været ikke ringe Rift om Byg­ gepladser. Længst varede det, inden Bebyggelsen mod Havnen og ind mod den gamle By — om Løngangstræde og Vandkunsten — kom rigtig i Gang. Kongen interesserede sig personlig for dette Kvarter og ønskede, at det skulde præges af fornemme Bygnin­ ger. Der opførtes ogsaa enkelte saadanne — i Kanal­ gaden W igandt Mickelbechers anselige Borgergaard, se-

18