HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

244 V ilh. Lorenzen kun den første i sin Tid faaet en Cavallér og den siges at være repareret. Om Ravelinen mellem Gyldenløves og Holcks Bastioner anføres, at den er anlagt til Forsvar for Inddæmningen, der lukker for Stadsgraven her, og det samme siges om de to Batterier, der yderst paa begge Sider af sydlige Havneindløb og ud for Rysensteens og Callebo Bastioner er lagt paa Bastionsspidserne. Hvad ellers arbejdedes med i København hele Resten af Christian V ’s Regeringstid, var ingenlunde uvigtigt — tværtimod. Men Hovedinteressen samlede sig dog om Gennemførelsen af den Generalplanen af 1674 alt be­ herskende Idé — den radikale Omformning af hele Kø­ benhavns Am agerside! Hvor langt man naaede med dens Virkeliggørelse, er en Sag for sig! Saa meget er i al Fald sikkert, at den Del af Generalplanen, der angik Chri- stianshavns „nye Værk“ henover Refshalegrundens Øst­ side, med Arbejdet paa Ny-Christianshavn, af mange Grunde maatte ligge Regeringen stærkt paa Sinde. Imidlertid var sket den Ændring, at man i Stedet for et Orlogsværft paa „Kongens Holm“ nu vilde forlægge Flaadens større Skibe til det dybe Vand i „Hugget“ — hollandsk Navn („Hocken“ ) for „Hjørne“ — tæt ved samme Plads, og derved aflaste det tidligere Flaadeleje ved Bremerholm .17) Den Mand, der forestod Arbejdet med Hugget og det endnu større Arbejde med det nye Værk, kan, som alt nævnt, kun have været Fredericias Skaber, Gotfred Hoffmann. Efter hans Død 1687 har formodentlig hans Efterfølgere som Chefer for Fortifikationsetaten haft Ledelsen. Gotfred Hoffmanns Navn kan med Ære stil­ les ved Siden af Navne som Johan Semb, Christians- 17) Skibsbygning og Maskinvæsen ved Orlogsværftet 1692—1942. p. 7 ff.