HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 som Chef. Hoffmann døde 1687. Som Chef for den dan­ ske Fortifikationsetat afløstes Hoffmann af Kaptajn P e ­ ter Povelsen Arrebo, der imidlertid døde allerede 1689. Hans Eftermand blev den tidligere, lejlighedsvis i Kø­ benhavn anvendte Kaptajn Christian S teenw inkel; men ogsaa han døde faa Aar efter, 1694, og efterfulgtes for de følgende 2 Aar af Oberstløjtnant Leonhard Christian Engel, efter hvis Død 1696 Hans Erasmus v. d. Pfordten overtog Embedet — til 1710. Af andre til Hæren knyttede Ingeniører, og udtrykke­ lig benævnt med denne Titel havde Selgen Petersen gjort en smuk Karriere. Han omtales 1674 som Generalkvar- termesterløjtnant og var i de to følgende Aar beskæftiget med Befæstningen af Hals. 1680 tog han sin Afsked. Af slige m ilitære Ingeniører regnedes for Danmarks Ved­ kommende ved Aar 1680 tre — foruden Chefen. Det var den alt om talte Chr. Steenw inkel, David Tscheppe, der virkede i København 1684— 89, og Eosander; desuden var der et Antal Oberkonduktører og Konduktører.11) Lejlighedsvis har i 1680’erne og 90’erne til København været knyttet en Række ingeniøruddannede Mænd, der senere skulde faa et godt Navn — Mænd som Andreas Francke, Hans Georg Motscliman, Marcus Heinsohn og Hans Heinrich Scheel. Til det underordnede Personale hørte Konduktøren Jens Vejlin, der fra 1683 til 1685 vir­ kede i København og i den Gotfred Hoffmann tilforord­ nede Komm ission, der skulde lade Byens Grunde op- maale. Udenfor Fortifikationsetaten stod Ingeniøren W en - ceslaus Franciskus de Hammershaimb, den Mand, i hvis Lod det faldt endeligt at opmaale de københavnske Grunde. Han var født i Schlesien, og kom til Danmark 11) K. C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale Hær II, p. 294. Jvf. Tychsen: Anf. V. — Hirsch: Anf. Arb.