HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

228 Vilh. Lorenzen Forstaaelse af, hvad Kunsten, ogsaa Bygningskunsten, betød til Zirat og Lustre for Tvillingerigets souveraine Hersker. Sit jævne Væsen til Trods er han vor første Barok fyrste! Til sin Raadighed ved Udformningen af Residenssta­ den havde han, ligesom Faderen, sine Teknikere — baade Ingeniører og Arkitekter. Af de første var de fleste og de vigtigste knyttede til Hæren. Bestræbelsen for at bringe Orden i Adm inistrationen af alskens Bybygning — heri indbefattet Fortifikation og alm indelig Byg­ n ingskunst -— blev i denne Konges Tid fremmet med stor Kraft, som Aarene efter hans Tronbestigelse i det hele blev en udpræget Organisationstid. Der kom saaledes bedre Orden ogsaa i Københavns Matrikelvæsen og i Byens offentlige Bygningsvæsen.3) Knyttet specielt til København var S tadskonduktøren , hvis Embede dog først blev oprettet 1690, i Christian V’s senere Aar. Det Tilløb, der i 1650’erne var gjort med Ole S teenw inkels Ansættelse, var hurtigt blevet opgivet, og man havde ved Udmaaling af Grunde i de følgende Aar fulgt forskellige Fremgangsmaader, som det er skildret i Indledningen til Værket: Stadskonduktøren i Køben­ havn 1690— 1940. Geddes Kort 1757. Overmaade vigtig var S tad sbygmesteren s Stilling, men dens Oprindelse er ikke helt klar og synes til at begynde med at være slaaet sammen med en Stadsingeniørs Virk­ somhed. Jan Jansen omtales sidste Gang i Virksomhed 30. Jan. 1668.4) Om hans Stilling straks derefter er ble­ vet besat, er tvivlsom t. Den betegnedes med Benævnel­ sen „Fabrikmester“ og efter Navnet, der er hollandsk og stammer fra det latinske fabrica — Bygning — maa dette ogsaa have dækket en Stadsbygmesters Stilling. 3) Se herom nærmere V ilh. Lorenzen: Lambert v. Haven, 1936, p. 4 ff. — Samme: Københavnske Palæer, I, p. 34 ff. 4) K. D. VI, Nr. 511.