HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

226 Vilh. Lorenzen fordoblet i Løbet af 20 Aar.2) Det var bl. a. en Følge af den stadig stærkere Koncentration af Rigets Produktion og Omsætning i selve Rigshovedstaden. Og dette staar igen i nøje Forbindelse med Regeringens m erkan tilisti­ ske Politik. Beskæftiger man sig med Københavns Historie i denne Konges Tid, kan man ikke undgaa at gribes af den stærke Optimisme, der bar de ledende Mænd oppe i de­ res Forhold til Hovedstaden, ja! denne Optimisme kunde — som det følgende vil vise — antage tilsyne­ ladende helt fan tastiske Former. Og dog har Københavns Udvikling i de følgende Aarhundreder i mangt og meget givet disse Mænd Ret. Kun mente de allerede inden for deres eget Slægtled at kunne opnaa, hvad viste sig at maatte tage mange Slægtleds Arbejde og Møje. Men godt Arbejdshumør er der i høj Grad over Tidens Mænd, naar de tum lede med store Planer for Køben­ havns Fremtid. Overmaade stærkt var Christian V ogsaa optaget af København som Fæstningsstad, og her var han med til at skabe noget helt nyt. I den svulstige latinske Inskription paa hans Sarko­ fag i Roskilde Domkirke kommer alt dette stærkt frem. Denne Konge, staar der — „øgede og prydede Konge­ staden med Bygninger (structura), ved at gøre den større og fremme dens Handel“. Og paa Residensstaden tænkes der ikke m indst, naar det siges, at „han rejste mægtige Fæstningsværker (fortissima monumenta) til Rigets Sikkerhed“. Christian V, vor første selvskrevne Enevoldsmonark, havde Tidens Sans for det storladne og pompøse og følte det som sin arvekongelige P ligt at have alt det ydre i Orden. Han besad i høj Grad sine fyrstelige Kollegers 2) Edv. Holm: Danmark-Norges Hist. II, p. 394.