HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 2 1 9 Derimod havde det tidligere Helligaandsklosters Om- raade allerede i Aartierne før 1660 faaet de Gadeløb, det beholdt til efter den store Brand 1728. Men forøvrigt skete baade her og der rundtom i den gamle By og Tid efter anden Smaaforandringer, der dog ikke i nævnevær­ dig Grad ændrede de afgørende Linier i det hævdvundne Gadenæt.109) Thi ingen By eller Bydel er til nogen Tid helt stillestaaende. Der sker altid noget — Gaderne træk­ ker sig sammen eller udvides, aabnes eller lukkes, og saaledes var det ikke m indst i det 17. Aarhundredes gamle Bykærne. Bebyggelsen var endnu i Frederik III’s sidste Tiaar ganske overvejende præget af det middelalderlige, ure­ gelrette Gadenæt og af ældre Tiders Bebyggelse med knægtbyggede Bindingsværksgaarde og -huse; spredt imellem d isse laa Huse i Grundmur fra Middelalder og fra vor gotiske Renaissance.110) Det gam le København var stadig i sin Struktur en ren gotisk By. Men man ønskede naturligvis en solidt bygget Stad til Undgaaelse af Brandfare og forsøgte sig med Byggereglementer . Det blev paabudt, at der i alle de vigtigere Gader kun rnaatte bygges i Grundmur og kun i to Stokværk. Andetsteds tillades Bindingsværk helt eller delvis. Men hvormeget det hjalp, er et stort Spørgsmaal. Selve Paabudet er dog et Vidnesbyrd om, at man tilstræbte en ensartet Bebyg­ gelse — ogsaa i de gamle Dele af Staden — i al Fald for Hovedgadernes Vedkommende. I nye som gamle Bydele er det Barokkens Ordensbegreb, man søger at gennem­ 109) Jvf. bl. a. E. Madsen: Kbh.’s østre Kvarter i Hist. Medd. om Ivbhvn. 1. Rk., IV, p. 99 f. 110) Om Bindingsværksarkitektur se: Chr. Ax. Jensen: Dansk Bindingsværk fra R enaissancetiden, 1933. — Jvf. særlig for Kø­ benhavns Vedkommende Samme: Bremerholms Admiralgaard i Fra Arkiv og Museum I, p. 196 ff.