HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 2 1 7 finde en naturlig og god Form, ved at føre Parallelgade- systemet videre med Løngangsstræde paa den opfyldte Møllegravs Plads. Men det blev det lange Gadestræk — Raadhusstræde — fortsat i Kajgaden — der blev den klare og stærke Trafikforbindelse mellem den gamle By og det ny Kvarter. Naar den endelige Gade- og Bebyggelsesplan her blev helt virkeliggjort, er en Sag for sig. Baade Grav og Vold blev liggende i ret lang Tid. 1669 bortskødes en Grund „ret paa den gam le Vold ... og hvor nu Møllegraven er“.104) Der gik over en halv Snes Aar, inden alt dette var kommet i Orden og baade Løngangsstræde og Vand­ kunsten kunde fungere efter Bestemmelsen. Befæstningsarbejderne medførte ogsaa mindre For­ nyelser og Ændringer i den gamle By, foruden de alt omtalte større Indgreb. Som nævnt fremtvang den nye Nørreport Anlæggelsen af Frederiksborggade. Indenfor den gamle Nørreport, mellem Nørregade og Fiolstræde, opstod den lille trekantede Plads, Nørretorv, der endnu er til. Den fremkom ved, at den gam le Karré mellem Fiolstræde, Rosengaarden og den ældre Vold udvidedes i Forbindelse med Anlæget af Frederiksborggade. Kortet af 1670 viser klart den lille P lads’s Form og Skikkelse. Den fik senere det uhyggelige Navn „Skidentorv“. Ogsaa indenfor Vesterport blev der, da Befæstningslinien her blev lagt noget længere ud, en mindre Plads — Halm­ torvet — til henimod Farvergade. Den indre By forblev dog i det Store og Hele i dette Tiaar uforandret med sine gam le Gader, Stræder og Gange, med deres ofte saa pudsige og talende Navne. Efterhaanden som de nye Volde og deres Bastioner rejste sig op mod fuld Højde, opstod imidlertid et Pro­ blem. Det var Voldgadernes hensigtsmæssige Udform­ 1 (>4) K. D. VI, Nr. 612.