HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5
1 8 2 V ilh. Lorenzen Udformning, hvori dette By anlæg er tænkt — med den store tunge Slotsfirkant som det hele Anlægs Dominand, medens Centralkirken lige overfor, der er af mere be skedne Dimensioner, dannede Overgangen til de lave militære Bygninger.38). Selv nu føler man i Kastellet noget af Tidens store alvorlige Stil. Grundstenen til Slottet blev lagt 1664, men Arbejdet blev ikke videreført, selvom Ruse endnu saa sent som December 1666 fast holder Tanken om „det kongelige Hus“.39) I Slottets Sted opførtes 1703 nuværende Kirke og paa den paa tænkte Kirkes Plads byggedes 1725 Kommandantboligen. En sikkert korrekt Gengivelse af Kastellet, saaledes som det kom til at se ud under Henrik Ruses Ledelse, foreligger i den af ham selv signerede Plan af December 1666. (Ktvk. 1942, T. III, 2 ), og den er saa meget mere interessant og værdifuld, som den tillige viser, hvorledes Kvart er e t umi dde lbart S y d de rf or dengang var — eller i al Fald var tænkt.40) Denne smukt tegnede og illum i nerede Plan er udført halvtredje Aar efter, at det i Juni 1664 var overdraget Ruse at ordne Kastellets fortifikato- riske Forbindelse med Østervold og anlægge en Befæst ning med Vej Syd paa, ned mod Islandske Kompagnis Reberbane. Af Kastellets Bygninger fastholdes ikke alene Slottet i Kongens Bastion, men ogsaa tilgrænsende Vinkelbyg ninger, Bagers, Bryggers og Proviant- og Tøjhus, medens Kirken og om liggende Huse er opgivet; kun 38) Facaden af Sl ot tet gengivet i V ilh. Lorenzen: Kbhvn.ske Pa læer I, Fig. 23. Angaaende Kirken og dens Stilling inden for Tidens Kirkearkitektur henvises til samme: Lambert v. Haven, p. 15 f. — Om to Projekter til en Centralkirke, begge af samme Dimen sioner, se Fr. W eilbach: Arkitekten 1930 (Ugehæ fte, p. 217 ff). 39) Angivet paa Planen (Ktvk. 1942, T. III, 2). 40) Kgl. Bibi.: GI. kgl. Smigr. 717, A. — Jvf. K. D. VI, Nr. 416, 506.
Made with FlippingBook