HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

1 6 4 V ilh. Lorenzen Som Fæstningsby, endda Rigets største Vaabenplads, — og som Orlogshavn — maatte Fæstningsværker og andre m ilitære Anlæg ved mange Lejligheder blive be­ stemmende ogsaa for andre bybygningsmæssige, men forøvrigt rent civile Forhold. Hvilke tekn iske Kræfter Byen selv og den enevældige Regering raadede over i Perioden 1660— 1750, anvende­ lige til Bybygningsarbejder af alle Slags, vil, saa vidt mu­ ligt, blive oplyst gennem den her foreliggende Under­ søgelse. Det vil vise sig, at der er Tale om saavel Inge­ niører som Arkitekter. Men det vil tillige vise sig, at det langt overvejende Antal Arbejder skyldes statsligt an­ satte Mænd. Den tydelige Tendens, alt fra Christians IV’s Dage, til at skælne stadig skarpere mellem Ingeniørens og Arkitektens Opgaver, fortsæ ttes gennem Resten af 17. Aarhundrede og til noget op i 18. Aarhundredes før­ ste Halvdel, da visse baade ingeniørmæssigt og i Civil­ arkitektur uddannede Militære igen lægger begge Op­ gaver ind under deres Virksomhed. Som Staden var c. 1660 i Enevældens allerførste Aar, er den gengivet i en, ganske vist paa andre Kortarbejder hvilende, Plan over Byen og dens Befæstning (Ktvk. 1942, T. I ), udarbejdet af Christoffer Heer. Med denne Stad skulde nye Mænd og nye Viljer ar­ bejde i de følgende Slægtled.5) Vel var Rammen for Byens Udvikling og Vækst i det store og hele lagt før 1660 og allerede ved Christian IV’s energiske Arbejds­ indsats, men Rammerne trængte til at fyldes og ændres baade her og der, og det skulde vise sig, at ved Aar 1757 havde Enevoldskongerne omdannet København til en By, 5) Hvorledes København byplanmæ ssigt havde udviklet sig fra c. 1600 til dette Tidspunkt, er skildret af Forf. i Hist. Meddelelser om Kbhvn., 2. Rk., IV, 1930.