HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

1 5 0 Smaastykker i Butikken. Naar et Fad var tømt, blev; det nøje eftergaaet af Gadedrengene for de Rester, der inulig endnu kunde findes deri. — For Butikkerne gjaldt ingen anden Luk­ ketid end Helligdagslukningen fra Kl. 9 Morgen til 4 Efterm. (paa de store Højtider dog hele D a g en ); det stod enhver handlende frit for i øvrigt at holde aabent, saa længe han lystede, og Butiksmedhjæ lperne havde derfor ofte en lang og streng Arbejdsdag. Paa Gaderne foregik undertiden visse Arbejder. Det kunde saaledes af Politiet tillades, at der blev savet og hugget Brænde paa Gaden, hvor en Ejendom savnede til­ strækkeligt Gaardsrum, og Kobbersmeden, der boede i Gothersgade, tæt ved Hjørnet af Møntergade, udham­ rede paa Gaden store Metalcylindre indvendig fra, saa Hammerslagene lød langt bort. Omvendt kunde Politiet i Sygdomstilfæ lde tillade, at en Gadestrækning blev be­ lagt med Garverbark for at dæmpe Støjen fra Vogn­ færdselen — alle Gaderne var nem lig brolagte med Sten. Synet af et saadant tyk t mørkt Lag oven paa Brolæg­ ningen fyldte Sindet med Uhygge. Paa de to aarlige Flyttedage i April og Oktober frem­ bød Gaderne (og da navnlig de mindre Sidegader) e,t ejendommeligt Syn. Politivedtægten tillod nem lig paa disse Dage „at henlægge Sengehalm og anden ved Lej­ lighedernes Rengøring faldende Urenlighed paa Gaden“ (bortfaldt ved den nye Vedtægt i 1883), og da det var ret alm indeligt, at Smaafolk benyttede Halm som Under­ lag for Sengeklæderne, kunde der ses hele Bjerge af gam­ mel Halm udkastet paa Gaderne, iblandet al Slags Skrammel, og Gadedrengene havde her et udbytterigt Undersøgelsesfelt. Flere af Byens Torve var om Formiddagen Holdeplads for Omegnens Bønder, der med Hestekøretøjer bragte deres Varer til og fra Byen; særlig var Kultorvet og Hau- serplads søgte af Køretøjer fra Nordsjælland, hvis Heste gum lede Foderet i sig fra Krybberne foran dem. — Den nuværende Raadhusplads, fra Frederiksberggade syd- efter til Vartov, hed Halmtorvet, og her holdt om For­ middagen Halmlæs, der vejedes paa „Vejerboden“, en Murstensbygning, der laa omtrent, hvor nu Lurblæser- søjlen staar, og var saaledes indrettet, at Læssene kunde