HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5
9 8 Carl v. Kohl Papirsalgets Lovlighed, som der jævnlig kasseredes og bortsolgtes Makulatur fra Rentekammeret, der var lige saa godt som Komm issariatets: Han havde selv købt Vognmandslæs deraf, og han havde troet, at Rondrops Papir kom fra samme Sted. Imidlertid konstateredes det ved en om fattende og tidsspildende Undersøgelse, iværk sat af Rentekammerets Arkivar, Kanunerraad Pauli, at kasseret Papir (Sedler og Kontrabøger) fra Kammeret kun solgtes til Urtekræmmerne med Kollegiets officielle T illadelse og i stærkt gennem- og tilskaaret T ilstand — aldrig i Hel-Ark. Tilmed maatte Køberne altid selv sende en Svend op paa Kammeret for at faa det vejet og der efter sende Vogn efter det, — medens Christensen i dette Tilfæ lde kunde sidde stille i sin Stue og faa det profitable Hel-Arks Papir gratis ind ad Døren, da Sælgeren oven i Købet selv maatte betale Ræ relønnen ! — Ogsaa ved Holmen paastod han at have købt fin Makulatur, men det blev gendrevet ved indhentede Erklæringer fra sam t lige Sø-Etatens Kontorer! Da Christensen saaledes indsaa, at hans Indrømmelse af at have vidst, at Rondrop kom fra Komm issariatet, kunde blive farlig for ham selv, tilbagekaldte han den, — den skyldtes blot „en Fortalelse“. — — Endnu i sit Indlæg af Juli 1755 erklærede Nicolai Christensen, at han „altid er omgaaedes ouvert og aaben- bare med den Maculatur, jeg Tiid effter anden har faaet fra Collegierne og offentlig saavel paa Lauget som i min Urtebod bleven falholdet til alle og enhver, saa alle kun de se, at jeg aldrig kunde have haft Mistancke til Pa- piiret og til Persohnen, ........ det er jo en lovlig profit for Skriverkarle og Fuldmægtige at sælge casseret Pa- p iir“ . — Han glemte, at selv om han f. Eks. i Lavsforsam lingen fremhævede sit udmærkede Papir som „langt bedre end det graa fra Drew itz“ (en Konkurrent), vog tede han sig vel for at oplyse, hvorfra og hvordan han
Made with FlippingBook